Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oldkirken - Rigskirken - De indre Forholde - Gudstjenesten - Den kristelige Opdragelse i Oldkirken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gudstjenesten 275
blomstrede i det fjerde ogfemte Aarhundrede, sank derfor hurtig; Messeofferet gjorde
alt andet overflødigt. J Vesten gjennemføres dette fuldstændig, i Østen derimod
ikke helt. Gudstjenestens Deling i to blev her bibeholdt, men væsentlig blot i Navnet.
Østens Gudstjeneste holdt sig dog i enkelte Stykker renere og bevarede enkelte gode
Ting fra gamleDage J Vesten er Gudstjenestens Indhold mere ethisk-dogmatisk
og samler sig om Ordene Synd og Naade og har derfor været mere levedygtig, i
Østen er den væsentlig et historisk og allegorisk Drama, idet Gudstjenesten for en
væsentlig Del bestaar i Optrin af det gamle og nye Testamentes Historie i Forbin-
delse med symbolske Handlinger og Skikke. Den kræver høi Udvikling hos Tilhørerne,
men er fortryllende og fængsler ved det hemmelighedssulde og glimrende. Af be-
rømte Liturgier fandtes i det fjerde Aarhundrede: St. Jacobs for J erusalem,
St. Marcus’s for Alexandrien, den Clementinske for Antiokien (meddelt i
Den apostoliske Kirkeordnings 2den og 8de Bog), det fælles Grundlag baade
for Vestens og Østens Gudstjeneste, og den saakaldte Basilius’s og Chryso-
stomus’s Liturgi for Konstantinopel· Denne sidste fik ved Hofsets Indflydelse
Overmagten i Østen og overførtes senere til de slaviske Folk (Rusland). J
Vesten derimod seirede den romerske Liturgi, udbedret og udviklet af Leo den
Store, Gelasius og Gregor den Store, om end den mailandske af Am-
brosius enkelte Steder holdt sig længe·
Din bristklige Opdragelse i Oldkirlekm
»·sirkens Grundlægger, Hoved og Herre, Kristus Jesus, er det store Forbillede
» 59 baade for Opdragere og dem, som skal opdrages. Han underkastede sig
zk Jordlivets Kaar i selvhengivende Kjærlighed, og uagtet han var sine
! » Pleieforældres Gud og Herre, underordnede han sig de·m villig, var dem
underdanig og forfremmedes i Visdom og Alder og Yndest hos Gud og Menneskene
(Luc. 2, 41—52). J sit Forhold til sine Disciple er han den himmelske Opdrager,
der med stor Visdom samt selvsornegtende og tjenende Kjærlighed vil uddanne og
modne deres Aand, klarne deres Erkjendelse, styrke deres Vilje og gjøre dem skikkede
for sit store Kald og hans evige Rige. Opdragelsens store Grundsætning har han
en Gang for alle udtalt i de Ord: ,,Lader de smaa Børn komme til mig
og hindrer dem ikke; thi Guds Rige hører saadanne til« (Mark· 10,
13—16·; Matth 19, 14 flg.) Det er Forældrenes store og hellige Kald at føre de
Smaa til Jesus; derfor formaner Paulus med apostolisk Myndighed: ,,J Forældre,
opdrager Eders Børn i Tugt og Herrens Formaning« (Ef· 6, 4). J
disse Ord ·udtaler Apostelen Tugt som den kristelige Opdragelses Væsen og Under-
vissning i Guds Ord som det virksommeste Middel for at fremme denne Tugt. J
Bevidstheden om, at »Menneskets Hjertes Tanker er onde fra Ungdommen af« (1
Mos. 8, 21), blev ogsaa de Smaa efter Herrens Befaling førte til ham i Daaben
for at faa den sædelige Kraft, der er Betingelsen for, at Opdragelsen skal lykkes.
Kirkesædrenes Udtalelser og mangfoldige Judskrifter iKatakomberne aflægger klare
Vidnesbyrd om Barnedaabens apostoliske Oprindelse og Brug i det første Aar-
hundrede. f Uagtet ogsaa det gamle Testamente kan opvise tiltalende Eksempler paa et
smukt Husliv, var det dog først ved Kristendommen, at det kristelige Familieliv
blev grundlagt og udviklede sig i sin Rigdom og Skjønhed (se foran Side 90 flg.).
·Af Paulu·s’s andet Brev til Timotheus sees Betydningen af det kristelige Hjem,
idet han minder om, at den uskrømtede Tro, som er i Timotheus, først boede i
hans Mormoder Lois og hans Moder Gunike, og paa et andet Sted i Brevet føier
til: ,,D·u kjender fra Barndommen af den hellige Skrift, som kan
gjøre dig vis til Salighed ved Troen paa Jesus Kristus (2 Tim.1,
5·Vg.3, ·15). Det nye Testamente kan dog ikke siges i nogen særlig Grad at be-
skjæftige sig med at give Regler for Børneopdragelsen; det henviser denne Gjerning
184’
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
