Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Diderot og Encyclopædien - II - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
108 DIDEROT OG ENCYGLOPÆDIEN.
artiklen endvidere pligterne overfor gud og kommer ad
denne vej tilbage til Encyclopædiens sædvanlige officielle
tankegang, at moralen ikke kan undvære religionens
støtte.
III.
Filosofisk set er det mest iøjnefaldende træk ved
Encyclopædien den nøje tilslutning til Locke. Dette
fremgår tydelig og med rene ord af den indledning
(Discours préliminaire) til den, som d’Alembert forud-
Skikkede som program. Det hedder her, at Locke har
været for metafysiken hvad Newton har været for fy-
siken. Hvad der menes med metafysik får vi ud, når
vi sammenholde to sætninger. Først siges om Newton,
at han ,var altfor stor en filosof til ej at føle, at meta-
fysiken er basis for al vor viden, og at vi alene i. den
skal søge de klare og nøjagtige begreber om alt.*
Metafysik synes således at være indbegrebet af de forud-
sætninger, der ligge til grund for al vor viden. Dernæst
hedder det om Locke, at han ,ved at stige ned på
bunden af sig selv og præsentere menneskene det spejl,
hvori han havde betragtet sig selv, reducerede meta-
fysiken til det, den bør være: sjælens naturhistorie.*
Encyclopædien adopterer altså Lockes rent beskrivende
metode.
Ved sin tilslutning til Locke bliver Encyclopædien
en reaktion mod den kartesiske filosofi med dens lære
om de medfødte ideer. Vor viden, hedder deti d’Alem-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
