Av hvalfangstens historie / 19 (1922) Author: Sigurd Risting Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - HVALENE - III. Seihvalen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

III.

Seihvalen.

Seihvalen — Balaenoptera borealis — er den
mindste av de bardehvaler som er gjenstand for
almindelig fangst. Den har faat sit navn av de
norske hvalfangere paa Finmarken som käldte
den seihval, fordi den støtte under land om
sommeren samtidig med de store seistimer paa
kysten av Finmarken.

Det er en hval paa 40—48 fots længde og den kan
undertiden opnaa en længde av 55 fot eller noget mere. I en
fangstopgave fra Syd-Georgia for sæsongen 1919—1920 foreligger
maalinger av de i sæsongens løp fangede seihval, ialt 17 dyr.
Gjennemsnitslængden for disse er 55 fot. Det mindste eksemplar
var en han paa 50 fot, det største var en hun paa 65 fot. Desuten
var der en hun paa 63 fot. Den har en vakker og vei proportionert
legemsbygning, idet længden er omtrent 5i/£ gange høiden, og
hodets længde er ikke fuldt fjerdedelen av kroppens. Skjønt dens
farve er noget variabel er den dog som regel oventil blaasort,
mens undersiden er hvit undtagen for den bakerste tredjedels
vedkommende. Grænsen mellem den mørke overdel og den lyse
underdel er bølgeformet, mens den f. eks. hos finhvalen er næsten
helt ret. Rygfinnen er forholdsvis stor og den er stillet forholdsvis
længere fremme end paa finhvalen og blaahvalen, som den
forøvrig mest ligner. Bardene er sorte med hvite trevler.

Seihvalen er en typisk planktonhval og dens utbredelse er
derfor mer end nogen anden hvalarts begrænset til de
planktonførende havstrømme. Den optræder derfor ogsaa mindre
regelmæssig end de andre hvalarter, idet den enkelte aar, naar for-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>