- Project Runeberg -  Grundtræk /
58

(1888) [MARC] Author: Thomas Henry Huxley Translator: Ingebret Suleng - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Legemlige ting. A. Minerallegemer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

58
og derfor kalcltes varmen før i ticlen et vægtløst
stof (imponderabel substans). Man tænkte sig den
som et fluidum lcalorik benævntes det som ikke
havcle vægt, og som drev legemernes smaadele ud
fra hinanden, nåar det traadte ind og opvarmede
dem, og lod dem komme sammen igjen, nåar det
gik bort, og de blev kolde.
45. Varmeytringer er virkninger af en hurtig bevægelse
hos materiens smaadele.
Saa meget er imidlertid sikkert, at varme kan
foraarsages ved bevægelse. Hver gut ved, at man
kan faa en metalknap ganske varm ved at gnide
den. En flink smed kan hamre et stykke jern
røclglødende. Hjulakser blir rødbede ved gnidning
mod sine lagere, om ele ikke holdes ordentlig smurt.
ja to stykker is kau smelte ved den varme, som
udvikles, nåar de rives mod hinanden. Og der er,
som vi kan lære i fysiken, fuldt op af andre grunde
for den tro, at det sanseincltryk, vi kalcler varme,
og alle de ytringer, vi tilskriver den, er virkninger
af en hurtig bevægelse hos materien.
Imidlertid kan et roligt legeme opbedes uclen
at lægge for dagen mindste tegn til nogen bevæ
gelse. Yanclets overflade iet glas er ligesaa gl at
ved 100° som ved o°. Hvacl mener vi da med at
sige, varmen er en slags bevægelse, og at jo mere
varme der er i et legeme, des større er bevægelsen
i dette legeme?
Svaret paa dette spørgsmaal er, at den bevæ
gelse, som foranlediger varmeforeteelser, ikke er en
synlig bevægelse af det varme legemes hele masse,
men en bevægelse af de selvstændige smaadele
(partikler), hvoraf elet er sammensat. Og hver par
tikel bevæger sig, ikke ret frem, men frem og til
bage paa samme sted, saa at dets bevægelse, grovt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 08:17:07 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/huxgrund/0060.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free