Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - II. Trækonstruktioner - I. Tak - 4. Takkonstruktioner - N. Telt og kegletak, taarn og takryttere - 2. Taarn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
545
\
stumpet firkantet pyramide, hvormed rygspærrene er forbundet ved saksbjelker
og krydsstivere. Det søndre taarn paa klosterkirken i Jerichow, fig. 1334,
Schwerte opført otte
kantet taarnhjelm over
en firkantet underbyg
ning, hvorav snit med
nogen detaljer er vist i
fig. 1335, fremdeles staa
urokket og kan ogsaa be
tegnes som en udmerket
Fig. 1328.
konstruktion. Tegningen viser snit gjennem
hjelmens midte paralel med to rygspærrer (g).
Denne hjelmkonstruktion bestaar av tre
prismatiske indre opbyg, sat ovenpaa hverandre,
hvorav det underste staar paa loftbjelkelaget.
I opbyggenes sidevægger vises to tverposter (los
holter a), hvorpaa ligger stikbjelker (b fig. A) for
spærrene (c) og to stivere (d). Tverpostene krydses
av stivere og er sammenbladet paa halv ved.
viser eksempel herpaa. Tegningsn viser hjelmen uten
de nærmest billedplanet liggende 3 spærrer, altsaa ikke
snit gjennem midtaksen.
Bærespærrene (a) støter til saksbjelkelaget (B).
Krydsstiverne mellem bærespærrene er delvis forlænget
ut til rygspærrene (b). Mellemspærrene (c) understøttes
av en saksbjelke (d), ’ som hviler paa en rem som er
forbundet med rygspærrer og stivere. Kongen staar
paa loftbjelkelaget for at støtte tængene som forbinder
mellemspærrene paa et par steder.
IV. gruppe: Til denne gruppe henregnes de taarn
konstruktioner hvori det i gruppe III nævnte indre
ophyg danner en helt selvstændig Tconstruktion uavhængig
av rygspærrene, og hvori sidstnævnte ikke længer be
tragtes som hovedkonstruktionsled, men likestiiles med
de øvrige utvendige spærrer.
Den indre opbygning har enten pyramideform eller
prismeform. Det er sælig i de meget store taarnhjel
mer i de nordtyske kirker hvor denne konstruktion
forekommer, f. eks. i Mariakirche i Liibeck (fra midten
av det 14de aarhundrede),
som dog med dep ut
førelse denne har faat
skal ha vist sig ikke at
ha undgaat vridning og
bøining.
Fig. 1329—1330.
Derimot skal en i
det 15de aarhundrede i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
