Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - II. Trækonstruktioner - D. Piper og ovnsmures (brandmures) forbindelse med trævægger - E. Panel - 1. Utvendig panel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
403
Naar pipe og ovnsmur kommer utenpaa
træverket, bør dette isoleres fra murverket med
asfaltpap.
Røkpiper maa med sin indvendige tlate
ligge mindst 23 cm. fra træverk, hvorfor
det murverk som skiller røkpipen fra træ
verket blir 1 sten tykt. Ovnsmurens tyk
kelse skal være mindst Va sten. Dens længde
utregnes efter ovnens diameter med tillæg for
lovens bestemmelse om, at ovnen skal staa
mindst 10 cm. fra ovnsmuren og mindst 30
ctn. fra træverk. Naar ovnsrør gjennemskjærer
trævæg, maa dets ytterflate ikke komme træ
verket nærmere end 23 cm., hvorfor røret maa
indmures i trævæggen.
Paa det sted hvor pudsen paa ovnsmuren
stoter til panel eller stolpe dækkes den fuge
som derved opstaar, med en list, ovnsmurlist
(brandmurlist.)
Fig. 981.
E. Panel.
I. Utvendig panel
Yed siden av husets hovedform bidrar det utvendige panels stilling paa
vægtlatene, liggende eller staaende, og for endel ogsaa dets detaljutformning
til at gi huset dets karakter. Saaledes vil den æstetiske virkning bli forskjel
lig naar staaende og liggende panel benyttes.
Før tilgangen paa maskinhøvlede panelbord var almindelig over det hele
land og man var henvist til at benytte uhøvlede eller for haanden høvlede
bord, var det enkle lodret staaende upløiede panel bestaaende av over- og
underliggere, saakaldt tømmermandspanel, almindelig paa vaaningshuser og det
uhøvlede paa uthuser. Dog danner Vestlandet en undtagelse herfrå, hvor det
liggende panel altid har været almindelig. Det liggende panel blev ogsaa
tidligere delvis benyttet paa Sørlandet og i de nordligste amter. Aarsaken til
at man paa Yestlandet og delvis paa Sørlandet fortrinsvis fremdeles benytter
det liggende panel, kan ikke først og fremst tilskrives en smaksretning, men
hensynet til de stedlige klimatiske forhold. Ti den som nøie har iagttat hvor
ledes regnet av stormen kan bli presset ind gjennem de fineste fuger og
sprækker paa utvendig vægllate, naar denne ligger sterkt utsat for veiret, vil
forstaa at man paa Vest- og Sørlandet har foretrukket det liggende panel, det
saakaldte «supanel», med panelbordene liggende i spids’vinkel til vægflaten, for
paa den maaten mest mulig at forhindre at regnvandet av stormen blir presset
ind bak panelet. Regnet vil nemlig ved dette panel ikke saa let faa fæste,
men vil av vinden føres langs bordene, naar undtages ved vinduer, utvendige
dører og hushjørner, hvor panelbordene er avbrutt av henholdsvis omramning
og hjørnebord (lisene). Ved det staaende panel, enten dette er tømmermands
panel eller panel sammensat av ploiede bord, vil vinden derimot støte mot
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
