Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte Afsnit. Indredningen - 10. Lynafledere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
376
Foreningen i Hannover i 1887. Professor ved den
tekniske Høiskole i Hannover, Dr. Wilh. Kohlrausch,
har ogsaa i 1887 leveret meget værdifulde Bidrag
til Løsningen af dette Spørgsmaal.
Vi skal i det følgende kun behandle den Kon
struktion af Lynafledere, som man nu efter alle
ovennævnte Undersøgelser anser for den bedste, og
forbigaa alle ældre og nu forladte Systemer.
Dog skal vi først forudskikke den Bemærkning,
at Faren for Lynnedslag viser sig større for frit
liggende Bygninger paa Landet end i Byerne, idet
man har fun det, at den nyere Tids Udvikling af
overjordiske Telegraf- og Telefonledninger i For
bindelse med det udstrakte underjordiske Net af Gas
og Vandledningsrør i de større Byer virker i sær
lig Grad beskyttende for de herværende Huse.
Det siger sig selv, at høiere Bygværker er
mere udsatte end lavere, altsaa Kirker mere end
almindelige Vaaningshuse.
Med Hensyn til Materialiets Beskaffenhed, saa
har man fundet, at Stenhuse er mere udsatte end
Træhuse.
Naar Lynaflederne er rigtig konstruerede og
vel vedligeholdte, saa skades ikke Bygningen det
allermindste, om den rammes af et Lyn, idet dette
følger Lynaflederne og forsvinder i Grundvandet.
Man har saaledes specielt ved Strassburger-
Miinster iagttaget, at denne mindst 1 Gang aarlig
rammes af Lynnedslag, der følger Lynaflederne
uden at forvolde den mindste Skade.
En godt anlagt Lynafleders Funktion er:
1. At indvirke paa den i Skyerne ophobede Elek-
tricitet derved, at der strømmer Elektricitet af
modsat Natur fra Jorden op gjennem Lynaf
lederen og ud gjennem dennes Spids, hvorved
Spændingen formindskes saa meget, at en elek
trisk Ildladning (d. e. Lynnedslag) forhindres.
Dette kaldes at neutralisere de to Elektricitets
mængder af modsat Natur, som har ophobet
sig i Skyerne og i Jorden.
Denne Lynaflederens vigtigste Egenskab
eller Funktion er Handreder af Gange iagt-
taget og gaar under Navn af St. Elmsild.
2. At forebygge, at den Ildladning, der maatte
finde Sted mellem Skyernes og Jordens Elek
tricitetsmængder (paa Grund af, at Spændingen
mellem disse er større end i det mellemliggende
neutrale Felt), ikke gaar udenom Lynafleder
ledningen, men tvinges til at passere gjennem
denne fra Skyerne ned i Jorden.
En god Lynafleders Egenskab er altsaa med
andre Ord den at tjene som en Kommunikation
eller Vei for Elektriciteten, idet den for det første
maa være saa bekvem eller letvindt for den elek
triske Trafik mellem Skyerne og Jorden, at Elek
triciteten foretrækker at spadsere langs samme, og
for det andet saa stor eller bred (rummelig), at den
kan føre den hele Elektricitetsmængde frem, selv
om denne ikke nøier sig med at spadsere lang
somt afsted, men kommer farende altsammen paa
en Gang.
Elektriciteten kan forøvrigt ogsaa virke øde
læggende paa en Bygning foruden ved direkte Ned
slag af Lynet tillige ved det saakaldte Tilbageslag,
som kan fremkomme, naar den elektriske Spænding
udlader sig i Form af Lyn fra den ene Sky til den
anden, idet den Elektricitet, som har ophobet sig i
Huset, under saadanne Omstændigheder pludselig
strømmer tilbage igjen til Jorden, fordi den mod
satte Elektricitets-Tiltrækning paa Grund af oven
nævnte Ildladning ophører.
Ogsaa i dette Tilfælde virker Lynaflederen til
Husets Beskyttelse, idet Elektriciteten strømmer
ned gjennem den.
Man adskiller mellem varme og kolde Lyn, d. e.
mellem Lyn, som virker antændende eller ikke.
Omendskjønt vistnok dette maa bero paa til
fældige Omstændigheder, hvorvidt Lynet rammer
mere eller mindre brændbare Gjenstande, saa har
man dog fundet, at Lynets Farve spiller en stor
Rolle i denne Henseende, idet nemlig de røde Lyn
hovedsagelig virker antændende, medens dette sjel
dent er Tilfældet med de blaa.
Forøvrigt er Lovene for de luftelektriske Fæno
mener og for Lynnedslagene endnu temmelig ukj endte.
Det maa være Fremtiden forbeholdt nærmere at
klargjøre disse.
Hovedsagen er her for os at komme til Kund
skab om den bedste Lynafleder-Konstruktion.
Man adskiller mellem 4 væsentlige Bestanddele
af en Lynafleder, nemlig:
1 . Lynaflederspidsen.
2. Fangsta/ngen.
3. Den overjordiske Ledning, der ogsaa benævnes
LufHedningen, og
4. Jordledningen.
Fangstangen placeres vertikalt paa Bygningens
Mønne eller paa dennes høieste Punkt, hvis den
har Taarne, og bestaar af en 3—5 m. høi Smede"
jernsstang af rundt eller firkantet Jern (hyppigst
rundt).
Stangen maa være saa stærk, at den kan mod
staa de heftigste Storme. Dens Tykkelse er derfor
oventil 2 cm. og nedentil 4 cm., idet den i Regelen
er tilsmedet saaledes, at den oventil er rund og
nedentil firkantet (kvadratisk).
Den øverste Ende forbindes med en 2 cm. tyk
og 16 cm. lang Kobberstang (Lynaflederspidsen), der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
