Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1ste Afdeling: Tagværket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
185
I Punktet A kommer der saaledes til at virke
4 Kræfter, nemlig Reaktionen P, Kraften Q J_
Spærren, en Kraft langs Spærren og en langs
Bjælken.
Størrelsen af P og Q kjendes, medens de to
sidstnævnte er übekjendte. Disse findes nu let ved
grafisk Konstruktion efter Fig. 501 ved at afsætte
ab = P og bd =-£ =-£- samt forene sidstnævntes
Endepunkt d med Udgangspunktet a ved to Linier
de og ae 4= de übekjendte Kræfter.
Da de 4 Kræfter skal holde hinanden i Lige-’
vægt, afsættes Kraftpilene dreiende i samme Ret
ning om et Punkt i Polygonen, idet man gaar ud
fra P’s opadgaaende Retning. Man ser da, at ed frem
stiller Kraften i Spærren. Den er rettet mod Knu
depunktet A og fremkalder altsaa et Tryk i Spær
ren. ca er Kraften i Bjælken. Dens Retning gaar
ifra Knudepunktet A. Den frembringer altsaa et
Stræk i Bjælken.
Denne Kraft, som vi vil betegne med Bogsta
vet T, er af Yigtighed at kjende for at kunne be
stemme Spærretaaens Længde.
Da Fasthedskoefficienten for Afskjæring 4= Fi
brene er 9 kg., saa maa Spærretaaens Længde,
Dybde og Bredde være saadan, at Afskjæringsfla-
Loftsbjælken paavirkes ved Stræk af Kraften T,
men desuden ogsaa ved Bøining, hidrørende fra
Bjælkens egen Vægt og Belastningen paa Lofts
gulvet.
Ved Beregning af Bjælkens Dimensioner sætter
man i Regelen T ud af Betragtning og regner kun
med Bøiningsbelastningen, saaledes som tidligere er
udviklet.
Trykket langs Spærren har altsaa ved dennes
Fod en Størrelse = ed, som vi vil betegne med
Bogstavet Si.
Dette Tryk aftager jevnt i Størrelse fra Spærre
foden op til Mønnet, fordi Komponenten Q’ voxer,
eftersom man fjerner sig fra Spærrefoden.
Er nemlig Belastningen pr. løb. ni. af Spærren
=p , saa er altsaa P=p-. 1 , og følgelig Q’ =
p.l.sin. a; men dette gjælder for Længden 1, alt
saa ved Mønnet. Ved Spærrefoden er 1= 0, og
altsaa ogsaa Q’ = 0.
Tåger man et Snit i Afstanden x fra Spærre
foden, saa er Komponenten =p. x . sin. a, og Trykket i
Spærren bliver da paa dette Sted Sx=Si -j- p . x . sin. a.
Paa Midten af Spærren er Komponentens Størrelse
=p . y . sin. a. og altsaa S2=Si -h p . y . sin. a.
Dette fremstilles paa Fig. 501 ved Linien eh. Ved
Kolderup: Husbygningskunst,
Mønnet er Trykket Ss =Si -s- p. 1 : sin. a= Si -=- Q’
= Linien eg paa Fig. 501.
Siderne i Trianglet aeg repræsenterer Kræfter
nes Størrelse ved Mønnet. For den anden Spærre
faar man et hermed kongruent Triangel under Li
nien ae.
Af Figurerne 500 og 501 vil man ogsaa med
Lethed kunne beregne de analytiske Formler for
Kræfterne.
Paa lignende Maade kan man ved alle Tag
konstruktioner ved Hjælp af de fra Matematikken
almindelig kjendte Regler udvikle Formler for Kræf
ternes Størrelse.
Vi skal imidlertid ikke opholde os hermed.
Ønsker man at regne med saadanne Formler iste
detfor at bestemme Kræfternes Størrelse ved grafisk
Konstruktion, vil man ved at slåa efter i en tek
nisk Haandbog, f. Ex. Talens tekniske Lommebog,
finde Formlerne angivne i fuldt færdig udviklet Stand.
For at anføre et Par andre Exempler paa den
granske Konstruktionsmethodes Anvendelse til Kræf
ternes Bestemmelse ved Tagkonstruktioner skal vi
dernæst tåge for os
2. et Hanébjcelketagværk, Fig. 502.
Fig. 502.
Ligesom i foregaaende Tilfælde er her hele Tag
vægten G- =B, a . 250, og P = y- , idet P betegner
saavel den jevnt fordelte Belastning pr. Spærre
som den hermed ligestore og i modsat Retning vir
kende Vederlagsreaktion.
Belastningen pr. Spærre dekomponeres som før
i Q J_ Spærren og Qi 4"- samme.
dens Størrelse bliver mindst =y.
I Trianglet eag er nemlig:
m g a , , Q -i P. cos. ar = -?— , men ga er atter =— , der er = ,sm. a ’ • ° 2 ’ 2 ’
i , m P • COS. a P ,
altsaa T = -^—-. = - . cotg. a .2 sm. a 2 °
Af Fig. 500 vil man imidlertid se, at
cotg. a= r-= , idet Taghøiden betegnes ved H.
Følgelig er T = |^;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
