Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Raphøns
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
151
Overalt hvor raphønen har den omtalte dækning, og hvor den
ikke uroes af folk og hunde, bli’r jagten meget lettere end anden
steds. I Finland skjød jeg raphøns helt til sidste jagtdag (dengang
15de november) og i Sydsverige har jeg saa sent som henimod
midten af samme maaned paa to jagtdage skudt 18 og 17 høns,
noget jeg omtrent anser for en umulighed paa danske og tyske
godser, hvor fuglen paa den tid af høsten ikke holder. Den trykker
her kun i begyndelsen af jagttiden, (midten af september) saalænge
rigelig dækning Andes paa markerne, og ofte seiv paa denne tid
daarlig nok. Paa et jagtdistrikt i Nordtyskland, hvor vi aarlig skjød
mellern tre og fire hundrede raphøns, naaede jeg kun enkelte dage
lige i begyndelsen af jagttiden. (august — i Tyskland fastsættes
fredningstidens ophør efter fuglens udvikling hvert aar) 15 høns
paa en enkelt dag, og i Danmark har jeg aldrig faaet stort over 30,
skønt jeg har været paa jagtarealer med flere tusinde fugl. Men jeg
har rigtignok ikke dér jaget de fjorten første (og bedste) dage, da
jeg paa den tid har drevet anden jagt. I begyndelsen af jagttiden er
fuglen meget let at skyde, kyllingerne trykker godt og flyver
daarlig.
Mange danske jægere skyder sine 50 raphøns paa én dag i sep
tember, men saa har de ogsaa oppe 20 til 30 flokke paa nogle ti
mers jagt (paa godserne). Grunden til raphønsenes store vildhed
dersteds senhøstes maa ogsaa tilskrives rovdyrenes og især rov
fuglenes udryddelse. En hønsehøk sommer og høst er en stor
sjeldenhed paa disse marker. Fuglen frygter ikke mere faren fra
oven, har kun at passe paa jæger og hund; den springer undaf og
er ikke bange for at Hyve op. De engelske raphøns, hvis egg impor
teres og udklækkes under tamme høns, har især ord for at være
aldeles umulige. Seiv i begyndelsen af jagttiden, hvor de har rige
lig dækning i roe- og potetesakre, letter de ofte i samlet flok paa
to bøsseskuds afstand og la’r sig idethele tåget ikke gaa i hold.
Paa store, vidtstrakte feiter, hvor raphønsjagten mest foregaar,
er den høisøgende engelske hund paa sin rette plads.
Naar vi ser hen til at pointers og setters i England væsentlig
bruges paa raphøns (og paa grouse — skotske ryper — paa heder
og i høifjeld), saa forstaar vi ogsaa, hvor for en authoritet som Mr.
W. Arkwright stadig fremholder, at hunden maa føre sin næse høit
og tvinges til at søge vildtet ved vindens hjælp. Dette er ogsaa det
eneste rigtige paa aabne, flade feiter, hvor hunden ved et energisk
og raskt søg og den regelmæssige afkrydsning finder sit vildt hur
tigere og sikrere end ved at følge foden.
Raphønsjagten er hundens paradejagt: dens bevægelser, hode
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
