Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rypejagt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
144
og fremst ta’ rede paa, hvor i Norge denne jagt er foregaaet; dette
spiller nemlig en betydelig rolle.
I de højfjelds-terræng, hvor ogsaa fj el drype eller ~skarven"
(lagopus alpina, der ikke findes i Finland, men som eneste art be
folker Island og Grønland) forekommer, maa man helst ta’ hunden
bag, nåar man stoder paa den slags. Fjeldrypen vil helst sidde frit
med udsigt, den ligger sjelden i vidjen. Ofte er den meget spag, og
man kan se et kuld trippe langsomt afsted foran hunden, der træk-
ker forsigtig efter. Dog er fuglen mere bange for hunden, end for
mennesker.
Seiv om kuldet letter baade to og tre gange udenfor hold, kan
det godt hænde, at man desuagtet kommer tæt ind paa flokken,
især hvis man i storstenet ur kan snige sig indpaa. Fjeldrypen
pleier ofte at gaa op paa store sten eller klippeblokke, hvor den
sidder og strækker hals. Man kan da faa ganske vrange skud, idet
den pludselig kaster sig ud over. Jeg har set denne art komme med
svimlende fart — som en stribe i luften — nåar den er skræmt af
et eller andet.
I Finland, hvor høifjeldet mangler, findes ryperne, foruden paa
de store skogsmyrer i det nordlige, sammen med skogsfuglen. Jeg
har dér ogsaa skudt ryper i havreakre, hvor flokken opstødt har
slaat ned. Engang fandtes i samme aker ogsaa en flok raphøns,
og med lidt held havde jeg kunnet skyde double paa rype-raphøne!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
