Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rapportering
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
87
Ogsaa paa dette omraade vil den fremragende hunds medfødte
intelligens gjøre sig gjældende, hvorpaa der sikkert af jægere kan
nævnes mange eksempler. Skytten paa godset Klintholm paa Møen
(Danmark) fortalte mig saaledes om en irsk setter, som han brugte
meget paa sneppejagt (der skydes aarlig paa godset mange hun
drede rugder) og som var ypperlig paa dette vildt. Hunden var i
den meget tætte bevoksning paa Klintholm forsynet med klokke, og
nåar den fik stand for rugde (fasaner brød den sig ikke om i snep
petiden!) og saa, at jægeren vilde gaa forbi, fordi han ikke havde
opdaget den, rystet den sig svagt eller gik ét skridt frem, saa klok
ken gav et par klemt! Derpaa var den en ren mester til at drive
rugden ud, saa den fløi over skyttens hode.
I sin ovenfor omtalte, bog fortæller Fritz Huitfeldt om en Gor
donsetter, der henledet hans opmerksomhed paa sig i standen ved
en svag piben, hvis dens herre gik forbi uden at se den.
Om en egen art af rapportering hørte jeg ved en jagtprøve paa
godset Skabersjo i Skåne.
En af de derværende skogfogder havde bl. a. i opdrag i rugde
tiden hver morgen at gaa ud i skogen for at se, om der var an
kommet fugl i nattens løb. Imidlerrid havde manden en hund, der
paatog sig dette arbeide, medens dens herre kunde strække sig i
sin seng. Hunden gik omkring paa de steder, hvor den af gammel
erfaring vidste rugderne pleier at slaa sig ned. Fandtes ingen fugl,
lagde den sig ved hjemkomsten slukøret i sin kurv; men hvis den
havde fundet rugde, kom den glædestraalende tilbage, saa læng
selsfuldt op paa væggen, hvor bøsserne hang rådet, og søgte ved
forskjellige tegn at faa skytten med sig ud.
Dette blev mig fortalt af en fuldt paalidelig mand, og jeg har
ingen grund til at drage sandheden deraf i tvivl.
A f danske jægere har jeg flere gange hørt om rapporterende
„sneppehunde". Deres herre pleier at rusle sagte omkring i skogen
og ta’ hvil paa stubber og grøftekanter, medens hunden afsøger den
nærmeste trakt og melder om hver rugde, den finder.
Paa et gods overfor Limfjorden, hvor jeg i mange aar er kommet
paa rugdejagt, havde eieren en hvid og rød setter af en slegt, som
i mange aar havde været i familiens besiddelse, var holdt üblandet
i ca. 50 aar og næsten kun brugt paa rugde.
Denne hund kjendte alle de „gode pladse" i skogen og rappor
terte, nåar den fandt fugl. Eieren pleiede kun at ta’ bøssen og gaa
lige udenfor gaarden og sætte sig i skogkanten med sin pibe, indtil
hunden kom med melding. Nogen videre dressur havde denne hund
ikke, men rapporteringen var arvelig i dens slegt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
