Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 9. Doktor Watsons anden indberetning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
„Stapleton var sammen med mig, da jeg sidst
hørte lyden. Han sa, at den maatte skrive sig fra
en eller anden fremmed fugl.“
„Nei, nei, det var en hund. Kan der virkelig
være noget sandt i alle disse historier? Er det
mulig, at jeg virkelig trues av noget saa
uhyggelig. De kan da ikke tro det, Watson?“
„Nei, nei!“
„Det var let at le av det i London, men det
er en anden ting at staa her i mørke natten paa
moen og høre en slik lyd som denne. Og min
onkel! Der var jo spor efter en hund ved siden
av ham, der han blev fundet. Alt stemmer. Jeg
tror ikke, at jeg er nogen kujon, Watson, men
denne lyd fik mit blod til at isne. Føl, hvor
iskold min haand er.“
„Det vil gaa over til imorgen.“
„Jeg er bange, jeg aldrig kan faa dette hyl
ut av mit hode. Hvad mener De, vi bør gjøre nu?“
„Skal vi gaa tilbake?“
„Nei, paa ingen maate. Vi er gaat ut for at
fakke manden, og det vil vi gjøre. Vi er ute efter
en fange, og selv har vi efter al sandsynlighed en
helvedeshund i hælene paa os. Kom bare! Selv
om avgrundens magter var løs paa moen, lar vi
os ikke stanse.“
Vi famlet os langsomt frem i mørket, medens de
taggete høidedrag fortonet sig svakt rundt omkring
os, og det smale, gule lys vedblev at brænde foran.
Der er ikke noget, som kan være mere skuffende
end avstanden fra et lys i en belgmørk nat;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
