Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
174
Kjærlighedens Væsen bestaar deri, at man enten
udgyder eller afpresser Taarer — mishandler eller
lader sig selv mishandle — træder under Fødder
eller lader sig selv træde paa — men pludselig er
det dog igjen blevet mig tvivlsomt."–
Da Alkibiades drog til Lejren ved Potidæa,
takkede han Guderne for at være sluppet for denne
Kvindes Kjærlighed, medens hun i sin Sorg over
hans Bortrejse udstødte Veklager og rev sig i Haaret.
Efter nogen Tids Forløb skrev Alkibiades fra
Lejren Følgende til Aspasia:
„Du ønsker at faa at vide af mig, hvorledes
vor Ven Sokrates opfører sig i sit nye Kald. Nu,
han er i Lejren ved Potidæa nøjagtig den Samme,
som han for Aar tilbage var i Fidias’s Værksted.
Snart kaster han sig med den største Iver over
Alt, snart hænger han igjen med Hovedet og
fortaber sig i ørkesløs Grublen. I klare
Stjernenætter, naar Alt slumrer i Teltene, saa gaar Sokrates
omkring og vaager alene, og tænker — og spørger
— og søger — men altid forgjæves. Han vil
bestandig give Afkald paa at vide Nogetsomhelst,
men bestandig tilskyndes han igjen til at gruble,
søge og spørge.
.,Du har en Gang for mange Tider siden, da
jeg endnu var en Dreng og du for en Dag en
Spartaneryngling, der besøgte Perikles’s Hus,
fortalt mig om de unge Spartaneres
Venskabsforbindelser, om et Venskab, der forener de Yngre med
de Ældre og gjør dem til uadskillelige Kampfæller.
Et lignende uadskilleligt Forbund har nu dannet
sig imellem mig og Sokrates. Og i Sandhed, den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
