Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
243
Lykke: Besiddelsen af den skjønneste helleniske
Kvinde!"
Den Mine, med livilken Perikles udtalte dette,
var ikke ganske i Overensstemmelse med Ordene
selv. Han saa ud, som om han tvivlede paa, at
det sømmede sig for en Mand at give Afkald paa
Akillevs’s Hæder og nøjes med Paris’s Lykke.
Men med den Trolddomsmagt, der stod til den
skjønneste helleniske Kvindes Raadighed, vidste
Aspasia at dysse de Tanker i Blund, som rørte
sig i Perikles’s mandige Sjæl. Hendes Øje spredte
en magisk Glans i den skumle Klippegrav; fra
hendes Kinder syntes Rosenskjæret at brede sig
over det hele Rum. Faklen, der før havde viftet
saa mat — som den maaske, der en Gang havde
lyst over den myrdede Agamemnons Jordfæstelse —
syntes med Et at blusse i Vejret som en
Bryllups-fakkel. Ved den Straale af Skjønhed, der faldt i
det mørke Dyb, syntes endogsaa Gravhvælvingen
nu forvandlet til et Brudekammer, og Livets og
Kjærlighedens evige Friskhed vandt Sejr over
Dødens og Tilintetgjørelsens Rædsel, over Atridernes
tusindaarige smuldrede Støv.
Da Perikles og Aspasia forlod deres natlige
Leje og traadte ud af det mørke Klippekammer,
straalede Morgenen dem dugbesprængt i Møde fra
alle Enge og Skraaninger. Men selv i Dagens
straalende Lys var der lige ensomt og dødsstille
mellem Atrideborgens Ruiner. Kun en Grib
svævede ubevægelig med vidt udspilede Vinger højt
i Luften over Mvkenæ.
tf
Medens derpaa de Rejsende nød et let Morgen-
16*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
