Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
190
det tilladt en Kvinde at sætte sin Blufærdighed til
Side for at fremme et stort kunstnerisk Formaal?"
„Det synes mig’’, svarede Sokrates, „at afhænge
af, hvorvidt det Skjønne i Følge sin Rang her i
Verden staar over det Gode. Og dette er jo netop,
saa vidt jeg mindes, det samme Spørgsmaal, med
hvis Besvarelse vi allerede saa længe har sysselsat
os, og hvis Drøftelse ogsaa ved det omtalte
Festmaaltid hos Hipponikos paa Ny blev afbrudt —"
„Ved alle olympiske Guder," afbrød Aspasia
ham leende, „du vilde gjøre mig dig højlig
forbunden, bedste Sokrates, hvis du ogsaa i Dag vilde
give Afkald paa vidtløftigere at gaa ind paa dette
Spørgsmaal, og hvis du foreløbig vil tilgive mig,
at jeg ikke formaar at indse, hvorfor Sædeligheden
skulde have Fortrinet for Skjønheden. Hvis det er
en Lov, at Alt i Verden skal være godt og
sædeligt, saa er det ogsaa en Lov, at Alt i Verden
higer efter Skjønhed og i den finder sit Væsens
Blomst, sin Udviklings Maal. Naar Alt kommer til
Alt, kan dog saavel den ene som den anden af
disse to Love kun være en indre, en, som
Menneskene har sat sig selv. Herved, tror jeg, kan vi
for i Dag lade det bero."
„Utvivlsomt!" udraabte Protagoras. „Ligesom
ethvert Menneske kun kalder det for Sandhed, der
synes ham sandt for hans egen Person, saaledes
er ogsaa kun det godt og skjønt for Enhver, som
forekommer ham saa. En i og for sig absolut
Sædelighed gives lige saa lidt som en absolut
Sandhed."
Sokrates’s godmodige Træk antog et noget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
