Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
77
Perikles forstod ikke. hvad Havoldingen mente.
Men da han nu efter Samtalen med ham saa
sig om efter sine Ledsagere, vare disse
forsvundne. Han gik derfor alene et Stykke videre.
Fuglene, der hoppede fra Gren til Gren. fra Træ
til Træ og istemmede deres smeltende Sange,
lokkede ham bestandig dybere og dybere ind i Skoven.
Men ogsaa Skader, Stære og Papegøjer sad hist
og her i Grenene og tilraabte Perikles et „Vær
hilset!" eller „Glæd dig!" eller „Kom blot, kom!"
eller andre underlige Talemaader. Med
lignende Udraab vedblev de halvt drillende at hoppe
ved den Vandrendes Side. Men snart troede
Perikles i Stedet for de enkelte Fugle i nogen Afstand
at høre et helt Kor af Nattergale. Tillige naaede
en stærk Duft af Roser ham. ligesom baaret
igjennem Luften; den maatte komme fra et stort,
blomstrende Rosenbuskads. I Rosenduften syntes
tillige paa sælsom Vis en Aroma af indiske Salver
at blande sig. Halvt uvilkaarlig fortsatte Perikles
sin Vej i den Retning, hvorfra Rosenduften og den
jublende Nattergalesang kom. Paa Havoldingens
Orakelsprog tænkte han ikke mere. Hist og her
saå han i det Fjerne noget Lyst skinne mellem
Lundens mørke Grene. Fuglene, der syngende og
hoppende fra Gren til Gren havde fulgt den
Vandrende , forstummede nu og syntes at se ned paa
ham med skalkagtige Blikke. Og i Stedet for
deres Sang lød nu og da gjennem Træernes Toppe
en stærkere Brusen af Vinger, og Lyd, der ikke
vare en sagte Fnisen ulig. dukkede op omkring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
