Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
240
clen sælsomme Blanding af herlige og fordærvelige
Egenskaber, der mødtes i Klinias’s lille Søns Natur.
Men denne forlod ved Pædagogens Haand ikke
Stedet uden med et varmt Blik fra sine mørke
straalende Øjne at tage Afsked med sin Beskytter
og Talsmand.
Paa saadan Vi’s blev det sælsomme
Venskabs-forbund sluttet imellem Sokrates, ham som man
kaldte den Hæslige, og den skjønneste af alle unge
Hellenere, den lille Alkibiades, paa hin Dag, da
en Due fløj ud af Haanden paa Sandhedssøgeren
og i samme Øjeblik en ung Svale søgte Tilflugt
ved hans Bryst,
Ottende Kapitel.
Offeret til Kariterne.
Ingen udøvende Kunstner gaar saa fuldstændig
op i sit Arbejde som Billedhuggeren. Fidias’s Vej
gik kun frem og tilbage mellem Akropolis og hans
Værksteder. Selv i Nattens Drømme saå han intet
Andet end sine Gudebilleder, sine Grupper, sine
Friser, og ikke sjeldent fandt han, fordi hans
rastløse Aand vedblev at arbejde under Søvnen, til
sin Forundring sine Planer fremmede og
modnede ved sin Opvaagnen. Mer end et af hans
Billeder var oprindelig et Drømmesyn, og han
kunde sige, at Guderne aabenbarede sig for ham
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
