Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
446
Fryd læste Falster det sidste, korte Brev fra Anton, hvori han
meldte sin Tilbagekomst. Mina kunde neppe holde ud at
sidde i Stuen; hun blegnede og rødmede vexelvis og brød
endelig ud i en voldsom Graad. »Tilgiv mig!« raabte hun
og tilhyllede sit blussende Ansigt. Men i et moderligt
Favntag skjulede den værdige gamle Kone Pigens skamfulde Hoved
ved sin Barm og hviskede sagte til hende: »min Datter!«
Et Par Uger vare forløbne, og nu traadte Falster en Dag
ind til sine Fruentimmer med et forklaret Aasyn. »Skynder
Jer, Børn! I Eftermiddag vil jeg kjøre en Tur med Eder.
Rikke, sørg for en god Madkurv og en Flaske Madeira eller
to. Vi kjøre Anton imøde. I Nat laa han paa Rødby,
Klokken fire ere hans Heste bestilte paa Sundsæt.« »O Gud!«
raabte Rikke og tabte Synaalen. Madame Falster skød
Skammelen hen ad Gulvet, og Mina trak efter Vejret. — »Anton
kommer, — Falster, vil jeg sige!« raabte den gamle Kusk
til Staldkarlen, Stuepigen til Kokkepigen, Kontorbetjenten til
Skriverdrengen, og aldrig havde det i Falsters Hus varet saa
længe, før en Vogn blev forspændt og en Madkurv tilsnøret;
thi ingen vidste af lutter Glæde, hvad han gjorde.
3.
Det var langt paa Dag. Mismodig sad Familien i den
ellers saa muntre Dagligstue. Ængstelig lyttede de efter enhver
Bevægelse ovenpaa, hvor Anton laa. Da traadte han endelig
ind med det vanlige, ømme Smil og kyssede dem alle
hjertelig. Der var noget Højtideligt i Familiens Stemning; Antons
blege, skarpe Aasyn gav ham et sælsomt Præg og nedslog
den Glæde, hans Nærværelse vakte. Nu satte han sig imellem
dem, og den sonore Stemme talede i de gamle Toner, kun
blødere, det rene Sprog. Nylig førend han traadte ned, havde
Faderen formanet dem til at undgaa at omtale videre hans
sygelige Udseende. »Thi«, mente han, »man kan jo ikke vide
om et Sjælesaar, der ikke taaler voldsom Berørelse, nager
hans Barm«. Samtalen blev derfor snart behagelig, og Anton
vidste ved sin smagfulde Underholdning og sin Inderlighed at
kvæle de foruroligende Tanker. Rikke spurgte efter hans
Dagbog. »Desværre«, svarede han, »vil det vare længe, inden
jeg faar fat paa denne min Rejseskat. Den laa i en Kasse,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
