Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
439
Timer med ham, medens han havde opholdt sig udenlands;
thi han var ikke til at kjende igjen.
Klaudines rolige Forhold ved den Oplysning, hun
naturligvis før end nogen Anden erholdt af sin Veninde, vilde været
unaturligt, dersom man ikke kunde formode, at hun i
Grunden havde saare lidet tilovers for Mortimer. Han bar sig
usselt ad, vilde først negte, derpaa undskylde sig, endelig bede
om Tilgivelse.
»Kan De hente Tilgivelse, Menneske, da er det ikke hos
mig, De skal søge den, men hos deres Kone; og nu, befri
mig fra Deres Nærværelse!«
Flere Gange skal han have søgt at faa Tone i Tale, og
engang bad han derom i et Brev til Faderen; men hun vilde
intet høre fra ham eller om ham. Han begyndte endelig at
drive sit Farveri for Alvor ude paa Splithaugen, og hvert Aar
sendte han Penge til Presten for at faa dem udsatte for
sine Børn.
Tones Timeglas havde et hurtigt Løb; det saa enhver,
som iagttog hendes matte Silkeblik og den lille Rose øverst
paa de blege Kinder. Dog gik nogle Aar hen, inden denne
elskelige Kvindes Hjerte brast. Stakkels gamle Knud! Dog,
længe skal vel ikke Oldingen græde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
