Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
112
Imidlertid havde Selskabet placeret sig om det gamle
Slagbord, Husmoderen i sin Kubbestol og lige over for hende
de to Tjenere paa en Bænk. Tone satte det rygende Fad
midt paa Bordet, lagde en Sild til Mands paa Fladbrød og
tog derpaa Plads paa en Træstol ved Mosterens Side. Til
dennes Delikatesse var hentet smeltet Smér eller Madfedt i et
Brodt; de andre lode sig nøje med Salt.
»I Jesu Navn!« sagde den Gamle og langede til Fadet;
de to Mandspersoner fulgte hendes Mønster, men Tone havde
slet ingen Madlyst. Hvert Øjeblik gjorde hun sig Erinde til
Vinduet, og et enkelt Udbrud forkyndte, at hendes Tanker
snart vare hos Havets arme Offre, snart beskjeftigede med
den unge Lods, der, efter hendes Mening, fejg havde sveget
sin Pligt.
En paafaldende Forandring var imidlertid foregaaet i
Luften. Uvejret syntes at have forladt den Skueplads, hvor
det i et rædsomt Døgn havde leveret sine Skrækkescener. De
vildt spaltede Skyflag vare drevne ud over Havet, og rolig,
men ligesom afmattet hvilede Landet efter den haarde Kamp.
Langt ude fraadede Voverne om Odden i Søgangens mægtige
Døninger; ogsaa inde i Vigen lagde Bølgen sig majestætisk
og bred i hvidbræmmede Folder op imod den graahvide Sand;
Fuldmaanen, der i sin hele Klarhed rejste sig op over
Land-aasen, gled stille frem paa sit aabne asurblaa Felt og lyste sin
Fred over det medtagne Landskab med dets udkjæmpede
Kampe, og over det langsommere vajende Hav med dets
begravne Bytte.
Tone stod i Nattens stille Time, begge sine Albuer
støttede i Vindueskarmen og stirrede ud over Stranden. Med Et
trak en uforklarlig Uro hende afsted, Den gamle Moster sov
tryggelig, og paa en Bænk ved Ildstedet den halvvoxne Dreng.
I Stedet for ogsaa at søge sit Lejested kastede Tone et
Uld-teppe over Skuldrene, tog et Tørklæde over Hovedet og
listede sig ud af Døren. Snart stod hun paa en Stenhelle,
hvorfra hun saa ud over Vigen og henimod Indløbet fra det
vide Hav, hvor de skummende Bølger brøde sig imod
Skjærene. Hist og her slyngede de i Vejret, nu en Planke, nu en
Kiste, nu en Mast. Intet levende forstyrrede hendes mørke
Betragtninger. De rettede sig lidt efter lidt imod den
frygtsomme Lods, som ej engang havde vovet at lade sig se for
hende, efterat han modløs havde forladt sit Kald.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
