Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dig! Kun jeg ved, hvor ophøjet, hvor ædelt Du handlede
og handler imod min tabte Ursula? Og De, kjære Prest, De
maa fatte andre Tanker; De maa ikke lade Sorgen udøve en
saa fremmed Vælde over Dem«.
Saaledes talede den Ærværdige. Ak, gode Karen! Gid
De var her hos os! En kvælende Misfølelse tilslutter vore
Hjerter. De, fromme Kvinde, De vilde maaske vide at fordele
den. Kun De, tror jeg, kunde gjengive mig til mig selv.
Jeg beder Dem ikke hilse Deres værdige Gamle; thi dette
Brev er jo kun for Dem. Glem os ikke, og kan De om nogeu
Tid, saa kom!«
Min Moder kom ikke. Hendes Forældres tiltagende
Svagelighed udfordrede Datterens udelte Omhu. Vinteren led,
og i Foraaret hensov den ene af mine Bedsteforældre, efter
nogle Maaneders Forløb den anden. Min Fader havde i dette
Mellemrum lært at kjende, ære og elske den sjeldne Karen.
Dette Tilbud fra en retskaffen og stræbsom Mand maatte være
den fattige forældreløse Pige velkomment. Dog vare visse søde
Erindringer ikke blevne fremmede for hendes Hjerte. • Tanning
maatte i det mindste vide, at hun maaske vilde forene sin
Skjæbne med en andens. Til den Ende besluttede min Moder
at følge sit rene Hjertes ligefremme Tilskyndelse. Da hendes
Onkel for Aar og Dag siden var død, kunde hun ikke ved
et Brev til ham underrette Tanning, og at skrive til Juliane,
som hun aldrig havde vexlet Brev med før, og som hun efter
de indtrufne Begivenheder betragtede med en fremmed, sky
Følelse, — forekom hende saa meget mindre behageligt, som
en dunkel Anelse tilhviskede hende, at Prestens ædle Karakter
kunde have gjort et dybt Indtryk paa Juliane under
Omstændigheder, der nu vare forandrede til Fordel for et saadant
Indtryk. »Maaske«, tænkte hun, »har Tanning efterhaanden
overbevist sig om, at Juliane er aldeles uskyldig, og hans
tidligere Agtelse og Venskab for hende er gaaet over til
Kjærlighed. Altsaa — lad mig se med egne Øjne!«
Et Par Dage efter denne Beslutning rullede min Moders
Kariol igjennem Sund. En ubeskrivelig Ængstelighed
overfaldt hende, og hun havde nær kjørt ind i Gjestgiveriet for
ikke at komme uforberedt til Kusinen. Dog fattede hun Mod
og gav igjen sin Hest Tømmen. Nølende steg hun op af
Trapperne, imedens Skydskarlen ventende holdt ved den
til-laasede Port. Et fremmed Tyende lukkede op, førte hende
14*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
