Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i8i
gjængeligere, ja mild og kjærlig imod andre, saa længe denne
egger det. Inden jeg igjen griber Furtællingens Traad, maa
jeg underrette Læseren om, at min Moder fandt Forholdet
imellem Aasille og hendes Kjæreste langt bedre, end hun
havde forestillet sig samme. Det enkelte Brev eller den
enkelte mundtlige Meddelelse har altid noget karrikaturmæssigt.
Dels med Vilje, dels greben af Øjeblikkets mere umiddelbare
Indflydelse refererer man alt fra et Punkt, med en Belysning. I
Livets vexlende Situationer ser Alting anderledes ud.
Slagskyggen viser sig formildende, og en Tilskuer har Lov til at
bruge sit upartiske Blik. Naar nu hertil kom, at man let ser,
hvad man vil se, og at min Moder intet ønskede mere end
at turde befri sig fra den farlige og utaknemmelige
Mediatørpost, som var hende overdragen af hendes Fader: saa bliver
det let at begribe, at hun søgte at tilfredsstille sig og sine
Forældre ved en lysere Anskuelse af de Forlovedes Forhold.
Aasille fandt let saa meget at ordne og forberede til
Kusinens Ankomst, at hun og Karen bleve opholdte, indtil
Juliane og de to Mænd traadte ind i Huset. Først i Gadedøren
modtog Ursula sin Frænde og ønskede hende som Vertinde
med en vel studeret Hilsen velkommen til deres simple Bopæl.
Da hun havde ophørt at tale, fæstede hun sit øje paa den
uvelkomne Gjest. Høj, skjøn og med et uendeligt Tække
stod Juliane foran hende i sin dybe Sørgedragt. Der var
noget i Kusinens Væsen, som bragte Ursula ud af sin
tiltvungne Fatning, medens denne langsom og i en fast Tone
hilste hende saaledes:
»Din Fader har allerede skjænket mig det skjønne Navn
»Datter«, kjære Ursula! og saaledes tør jeg omfavne Dig som
min yngre Søster. Jeg indvier mig i dette øjeblik til det
dobbelte Kald, at dele med Dig en taknemmelig Datters
Pligter — og at være Dig en øm og trofast ældre Søster. At
opfylde mit Kald som Datter, det skal Du lære mig, kjære
Barn, og vi skulle begge lære hverandre at være ret gode
Søstre for hinanden«.
Jeg vil just ikke paastaa, at Frøken Julianes
Indtrædel-sesord vare aldeles extemporerede; dog bleve de udtalte med
en Sandhed og en Rørelse, som gav dem Udseende deraf og
paa Aasille havde en mægtig, skjønt ikke behagelig Virkning.
Til at træde op i en Beskytterindes Rolle imod dette
selvstændige Væsen følte hun sig alt for svag. Hun blev stum
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
