Hjortens Flugt : Et Digt / 223 (1856) Author: Christian Winther Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjortens Flugt - St. Hans’ Aften

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

„Min høie, ædle Frue! Jeg gjorde, som I bad. Ud fløj jeg som en Due Efter Fredens Olieblad. Endnu er det ei plukket, Dog brydes det forvist; Thi Himlen hørte Sukket, Alt vinker det fra Qvist. Jeg gjennem Skov og Dale Har vandret paa min Fod, Mens Klangen af Din Tale Mit Øre ei forlod. Jeg steg paa Bjerg og Banker; Og stærk jeg blev derved, At det var Dine Tanker, Som styrede mit Fjed. Jeg døied megen Smerte; Men som en Svaledrik Huldt qvægede mit Hjerte Da Mindet om Dit Blik Langt hellere jeg døde, Langt heller blev jeg blind;, End Haabets Morgenrøde See blegnet paa Din Kind.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>