Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58
mellem disse høie, mørke Huse, hvis utallige Huler
beboedes af de fattige og forbryderiske Mennesker,
der var hendes daglige Omgang.
Saa langt, hun kunde huske tilbage, havde hun
og hendes Moder boet paa det samme Værelse høit
oppe under Taget med det lillebitte, begsorte Kjøkken
indenfor; og i ligesaa lang Tid havde Madame
Riffard og hendes Søn Antoine været deres Naboer
over Gangen.
Ceciles Moder var Skibsvaskerkone, og Cecile
hjalp hende med Arheidet.
De tjente ikke stort, — og dog kunde hun
huske, at de altid havde havt det langt bedre end
deres ulykkelige Naboer; de havde altid god og
rigelig Mad, gik godt klædt og havde endog stadig
nogle Skillinger tilovers.
Da Cecile blev saa stor, at hun begyndte at
forstaa, lagde hun Mærke til, at der hver Første i
Maaneden kom et Postbud med en Anvisning paa
femti Francs; og da hun var blevet endnu større,
havde hun spurgt sin Moder, hvor de Penge kom
fra, og hendes Moder havde svaret, at det var en
Monsieur, som havde kjendt hende i hendes Ungdom,
og som sendte dem disse Penge, for — at de kunde
have noget at leve af.
Mere fik Cecile ikke vide. Men da Moderen
døde, vedblev Pengene at komme regelmæssig hver
Første i Maaneden, og Cecile tog imod dem og
velsignede i sit stille Sind den gode Monsieur, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
