Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
„Nu er det forbi — aa, Gud, nu er Sepp død!“
brød konen hjerteskjærende ud. Hun seg ned paa en
skammel og brast i bitter graad. Børnene vaagned og
tog paa at graate, de og. Bare den lille mindste smilte.
Jeg sad stille; det var som der laa en tung sten
paa mig.
Endelig reiste konen sig; hun tørred taarerne af
sit ansigt, og gik hen og lukked den dødes øienlaag til.
Vokskjerten brændte, til morgenrøden kom.
En timestid efter var Ved-Josel der; han hjalp
Anna med at vaske og klæ den døde. Meisensepp
fik sine helgedagsklær paa; saa bar de ham ud i
kammerset og la ham der paa høvlebænken.
Jeg lod min store bog ligge paa bordet, siden jeg
havde lovet at komme igjen og læse over liget. Førend
jeg gik, kom konen med en grøn hat med en fin
aarhanefjær i.
„Vil du ta denne hatten med dig til far din?“ sa
hun. „Sepp holdt saa af din far. Men aarhanefjæren
havde jeg tænkt du selv kunde beholde til erindring,
om du vilde.“
Jeg takked. Saa kasted jeg endnu et usikkert blik
bort paa baaren. Der laa Sepp udstrakt, med sine hvide
hænder folded over brystet.
Saa gik jeg ud og nedover langs aasene. Hvor
lyst og dugfriskt, hvor fuldt af fuglesang og
blomsterduft og levende liv der var i skogen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
