Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Tankens Psykologi (Funktioner) - C. Dømmen - c. Subjekt og Prædikat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
/. Tankens Psykologi.
96
Intuition i Spinoza’s Betydning, en gennem Ettertanke vun
den ny Helhedsopfattelse, i hvilken det Enkelte kunde an
skues i sin Sammenhæng med den større Helhed, til hvilken
det har vist sig at høre. Hvilken Værdi en saadan Skuen
kan have, vil paa et senere Sted i vor Undersøgelse blive
drøftet.
34. Historisk fremtræder der ligefra Aristoteles af en
Tendens til at lægge Hovedvægten paa det logiske Subjekt,
skønt dette jo stedse er givet forud for Dommen, og skønt
Ettertankens Interesse er knyttet til den nærmere Bestem
melse, der kan vindes ved Prædikatet. Ifølge Aristoteles*)
er der Begreber, der kun kunne bruges som Subjekter, aldrig
som Prædikater: det er Begreber om individuelle Væsener
( Substanser")« Hos Aristoteles betegnes Subjekt og Sub
stans ved det samme Navn (uTOxeqievov) ; Prædikatet føjes i
Dommen til Subjektet, ligesom i Virkeligheden Handlinger,
Tilstande og Egenskaber kun existere i de Væsener, der øve
Handlingerne og leve i Tilstandene. Dommens Subjekt faar
derved en højere Yærdighed end Prædikatet: Subjektet sva
rer jo til den, der øver Handlingen, har Tilstanden eller er
Egenskabens Bærer, – til det til Grund Liggende". Denne
Opfattelse har under forskellige Former holdt sig til den
nyeste Tid. Man agtede ikke paa den Lære, Sproget selv gav
gennem Betoningen, maaske fordi man mere studerede det
skrevne end det levende Sprog.
Tilbøjeligheden til at lægge Hovedvægten paa Dommens
Subjekt ytrede sig paa karakteristisk Maade ved de første
Forsøg paa at danne en dansk Terminologi i Logiken. Eil
schow**) oversatte Subjekt" ved Hoved-Sag" og Præd
ikat" ved Bi-Sag", og Jens Kraft***) brugte i sin Logik
Udtrykkene Sag" og Tillæg". Selv Højsgaardf), som
ellers skarpt skeiner mellem den grammatiske og den filoso
fiske Betydning af Sætningen, lader ikke sin fine sproglige
Opfattelse faa tilstrækkelig Indflydelse paa den filosofiske
•) Analyt. post. 1. 22. — De categ. c. 5.
••) Cogitation.es de scientiis vernacula lingva discendis. Hafniæ 1747. p. 36.
***) Logik. København 1761. p. 141.
-;•) Methodisk Forsøg til en fuldstændig dansk Syntax. Kbhvn. 1752. p. 256.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
