Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - C. Staten - XXXVII. Ret og Moral
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ligesom Retsordenen saaledes bør ogsaa den offentlige
Mening indskrænkes til et nødvendigt Minimum. Den er mere
nærgaaende end Retten, idet den ogsaa bedømmer Karakteren; men
desuagtet raader den ikke over de grundige Metoder, der staa
til Retsordenens Tjeneste, naar det gælder om at belyse en
Handlings Natur. Karakteren er vanskeligere at bedømme end
den ydre Handling. Villiens Udviklingsgang vil altid være mere
eller mindre skjult for de Udenforstaaende. Den offentlige
Mening er alligevel ikke tilbøjelig til at erkende sine Skranker; den
tiltror sig let Alvidenhed og bliver intolerant. Den skærer Alle
over én Kam. Den beherskes ofte af Stands-, Race-, Parti- og
Religionsfordomme. Trods alt dette spiller den dog en vigtig
Rolle baade overfor Samfundsmagten og overfor de enkelte
Individer. Den er paa sin Vis, ligesom Retsordenen, en Art
Naturorden, som sætter Skranker og Betingelser. Den øver en
Kontrol, som ikke kan undværes. Men ligesom Retsordenen tilsidst
udspringer af Folkets Retsfølelse og kun bestaar ved
Sammenhængen med denne, saaledes er det ogsaa af største Betydning,
at den offentlige Menings Strøm faar Tilløb fra den alvorlige
Overbevisning hos de Enkelte, saa at den ikke bliver flygtig og
overfladisk. Og langt hyppigere, end der indtræder Konflikt
mellem Ret og Moral, vil der indtræde Konflikt mellem den
offentlige Mening og den Enkeltes Samvittighed.
Det var især Frygt for, at den offentlige Menings voxende
Magt skulde blive farlig for Karakterens Selvstændighed, der i
sin Tid førte Stuart Mill til at skrive sin Bog »Om Friheden«.
Men den Løsning, han gav af Spørgsmaalet, var, som jeg ovenfor
(VIII, 5) har søgt at vise, uheldig. Man kan ikke give Mill
Ret i, at Individets indre Selvudvikling kun vedkommer det selv
og ikke Andre. Der gives ikke den Karakteregenskab hos et
Menneske, som ikke kan faa Betydning for hans Forhold til
Andre og for hans Stilling i Samfundet. Og man vil heller ikke
kunne hindre de Andre i at anstille en Vurdering af det
Karakterbillede, der danner sig af ham i deres Bevidsthed. Det er
ikke selve Berettigelsen til at dømme, men det er Usikkerheden
i de Data, hvorefter der dømmes, som Vægten maa lægges paa,
naar den offentlige Mening skal vises tilbage indenfor sine rette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
