- Project Runeberg -  Etik : en Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse paa de vigtigste Livsforhold /
528

(1905) [MARC] Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - C. Staten - XXXVII. Ret og Moral

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

populære Udtryk for den positive Moralitet. Den er et »moralsk
Politi«, der øver en mægtig Indflydelse ved sin Ros og sin
Dadel. Den trækker noget snevrere Grænser for det Berettigede
end Retten. Retten holder sig til den ydre Handling; den offentlige
Mening gaar videre og fælder en Dom om Karakteren. Der
kommer for dens Domstol Forhold i Betragtning, som den
juridiske Domstol ikke kan tage Hensyn til. Derfor frikender den
undertiden dem, der dømmes juridisk, skønt den endnu oftere
anklager dem, der ikke kunne stilles for en juridisk Domstol.

Den kan danne sig paa meget forskellig Maade og være
af meget forskellig Værdi. Ofte kan dens Oprindelse være vanskelig
at efterspore, fordi den er Udtryk for en lang Række stadige
Erfaringer, der hver for sig ikke have draget Opmærksomheden
til sig, men hvis Resultat først træder klart frem. I andre
Tilfælde kan det være pludselige Erfaringer, som gøres i
Fællesskab, og som strax sætte samme Stemning i Bevægelse hos
Alle. Paa begge Maader komme Meninger til at »ligge i
Luften«, og paa begge Maader kunne de gøre sig gældende med
stor Styrke. Det Ubekendte i deres Udspring giver dem en vis
mystisk Karakter og paatrykker dem Stempel af det Selvfølgelige.
Ofte kan det være enkelte fremragende Mænd, der bestemme
den offentlige Mening ved deres Autoritet, især naar
de formaa at iklæde deres Tanker slaaende Ord. Men det kan
ogsaa være ukendte og ubetydelige Personers ihærdige
Gentagelser, som faa Meninger til »at ligge i Luften«. Der finder
en stadig Vexelvirkning Sted mellem den snevre Kreds af
Mennesker, der gøre nye Erfaringer og faa nye Ideer, og den store
Kreds, som overvejende modtager deres Meninger paa passiv
Maade. Ingen vil, hvor aktivt hans Tanke- og Følelsesliv ogsaa
er, kunne undgaa at blive bestemt ved Tidens og Folkets eller
Standens og Familiens Forudsætninger og Overleveringer; men
man kan stille sig i et mere eller mindre aktivt Forhold til
disse og have et mere eller mindre vaagent Øje for nye
Muligheder. I forskellige Lande vil Forholdet mellem dem, der
aktivt forme de gældende Meninger, dem, der passivt optage dem,
og dem, der — ingen Mening have, være forskelligt. James
Bryce
, der i sit Værk om den amerikanske Republik anstiller

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:52:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hhetik/0550.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free