Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Etikens Forudsætninger - VI. Det etiske Onde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
der gøre aandeligt Fællesskab muligt, ikke blot af dem, der gøre
aandelig Frihed mulig.
Naar Bevidstheden om Modsætningen til et højere Livstrin
(hvilket man dog naturligvis ikke anerkender som et højere)
opstaar, og det nu en Gang indledede Stadium dog fastholdes,
stiger Trægheden til Trods. Kontrasten virker her fæstnende og
æggende og forøger Modstanden. Standpunktet udformes til et
System, der kan fastholdes med streng Konsekvens. Naar et
saadant isolerende Stade kaldes ondt, sker denne Vurdering ud
fra et andet etisk System end det, som den, der staar paa hint
Stade, selv anerkender. Ethvert Standpunkt hævder sin Ret til
at være, sætter sin Vurdering imod al anden Vurdering. Her
have vi da i den skarpeste Form den Kamp mellem etiske
Systemer, som vi tidligere (III, 13) betragtede fra et rent teoretisk
Synspunkt. Det er den store Kamp i Verden, hvor det, der fra
den ene Side stemples som Træghed, Isolation, Forblindelse og
Trods, fra den anden Side erklæres at være Udslag af naturlig
og berettiget Selvhævdelse eller maaske endog Spirer til nye
Fremskridt. I denne Kamp er det ikke blot Tanke, der staar
mod Tanke, men Lidenskab, der staar mod Lidenskab, og Villie,
der staar mod Villie. Til Grund for al etisk Vurdering ligger
jo en Grundvillie, en formaalsættende Virksomhed. Hvor
Vurdering staar mod Vurdering, er det det aandelige Livs mest
fundamentale Kræfter, der have rejst sig mod hverandre.
Den filosofiske Etik staar anderledes overfor denne Kamp
end den teologiske Etik. Den lærer af Psykologien og Historien,
hvorledes Standpunkter og Systemer blive til, og hvorledes
de successivt udfolde sig af Elementer, der have deres
berettigede Plads i Livets Sammenhæng. Denne successive
Udfoldelse af de Standpunkter, der forkastes og skulle overvindes,
kan den gennemførte teologiske Etik ikke antage. Den anerkender
ikke den simple Sandhed, at det Uvilkaarlige gaar forud
for det Vilkaarlige, og at Delene ikke altid slutte sig sammen
til et Hele. Synden er for den Hovmod, — ligesom Lydighed
er Indbegrebet af al Dyd. Naar Mennesket isolerer sig, løsriver
sig fra Kilden til alt Godt, saa er Aarsagen at søge i dets
Stolthed. Hvoraf Stoltheden og Hovmodet igen opstaa, faar man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
