Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Etikens Forudsætninger - III. Etikens Principer og Metode
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Eneherredømmet indenfor det enkelte Individs Bevidsthed saavel
som indenfor Samfundet. De enkelte Øjeblikke saavel som
de enkelte Interesser kræve deres Ret; Individet føler sig som
en lille Verden og dog som Led af en større Verden, eller af
flere Verdener, der hver kræve deres Ret. Derfor er den
menneskelige Samvittighed, den Følelse, der bestemmer Vurderingen,
i Regelen et meget sammensat Produkt. Det vil da være
hensigtsmæssigt at undersøge enkelte Elementer af dette sammensatte
Hele hvert for sig. Den følgende Fremstilling skrider frem
fra de simpleste til de mest omfattende. Vurderinger; den er
ikke en historisk Fremstilling, men ordner Standpunkterne efter
Omfanget af de Formaal, der blive bestemmende for Vurderingen.
3. Det er en Kendsgerning, at Menneskene vurdere deres
egne og Andres Handlinger og kalde dem gode eller onde efter
Udfaldet af denne Vurdering. Hvorledes er nu en saadan
Vurdering mulig?
Vi tænke os først det simpleste Tilfælde, nemlig hvor det
er det handlende Subjekt, der dømmer sin egen Handling, uden
at det har nogen Bevidsthed om andre Væsener, til hvilke der
kunde være at tage Hensyn. Det handlende og vurderende
Subjekt tænkes altsaa som en lille Verden for sig selv. Vi
foretage en Abstraktion for at faa et saa simpelt Exempel som
muligt.
Den første Forudsætning for, at en Handling skal vurderes,
er, at den erindres; den maa altsaa ikke være forsvunden for
Bevidstheden, naar den er gaaet over fra Beslutning til
Virkelighed. Billedet af Handlingen maa kunne kaldes frem igen som
Genstand for Betragtning. Men dette er ikke tilstrækkeligt. Et
saadant Erindringsbillede kunde i og for sig staa som noget
rent Ligegyldigt, der ikke satte Sindet i Bevægelse. Kun hvis
Handlingen paa en eller anden Maade, paa et eller andet Stadium
af sin Udvikling, har grebet ind i Individets hele Tilstand
og derved enten vakt Lyst eller Ulyst, vil Billedet af
Handlingen kunne vække Lyst eller Ulyst.
Her fremtræder i sin allersimpleste Form den vigtige, allerede
berørte Sandhed, at al Vurdering af Handlinger forudsætter
et Subjekt med Evne til at føle Lyst eller Ulyst.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
