Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
226
os ellers godt begge To; saa lagde han sin
Bpsse tilKinden, trykkede af og Md vor Faer
midt igjennem Ryggen. Han gav et Hiertesnk
og rakte Haanden op ester mig, idet han faldt
baglcends over, men jeg lod ham ligge og lsb
igjen, nedad mod Skjern-Aa, og bag ester os
halsede Hundene, og Jcegerne loe og raabte
Hurra ad den Jagt, som om det havde vceret
vilde Dyr, de sporede, og ret betcenkt, saa vare
vi jo ikke heller stort Andet i deres Mne."
Roland sylte sig maaskee lige saa meget gre-
ben af Rcedsel over det rasende og lidenskabelige
Udtryk, Taterkonens Trcek esterhaanden havde
antaget, som over hendes ssrgelige Fortælling.
„Det var jo skrækkeligt," hviskede han.
„Aa nei, ikke saa skrækkeligt endda!" raabte
hun med en vild Latter, „det Vcerste kommer
fyrst, lille Ssn."
„Dengang vi kom nedad mod Skjern-Aa, havde
vi faaet et Forspring sor dem; men over Broen
kunde vi dog ikke komme, for der laae nogle af
Skytterne og lurede efter os. De skjulte sig
imellem Gyvelbuskene, men vi fornam dem godt
alligevel af Rsgen, som steg op as deres To-
bakspiber. Saa traf jeg paa Din Fader, Ro–
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
