Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jeg kunde ikke andet - Fjortende Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
292
«Og hun–?»
«Hun bedaarede ham–som hun
allerede havde bedaaret mange. Saa kom Dagen,
da han skulde vende tilbage til Officers-Skolen i
København. Han rejste!»
«Og hun?»
«Hun tog sig det desto værre meget nær . . .
for hun elskede ham til Trods for alt, hvad man
sagde om hende. Hendes Taarer pinte ham —
skønt det den Gang allerede var gaaet op for
ham, at Fortryllelsen var hævet.»
Begge tav en Stund. Harboe vandrede
rastløst op og ned ad Gulvet, det var ham umuligt
at sidde. Endelig fortsatte han:
«Naa, Historien er snart ude. En Dag
bragte Postbudet ham et Brev, Udskriften var
skrevet med Blyant, men han kendte strax
Haanden.»
«Det Var hendes,» hviskede Elise, næppe
hørlig.
«Ja, det var hendes, hun fortalte ham, at
han var Far til en Søn.»
Harboe standsede lige ved sin Hustru og
lagde Haanden tungt paa hendes Skulder.
«Elise, Du aner ikke, hvor ulykkelig han
blev ved denne uventede Efterretning. Og . . .
ja, hvad skal jeg tilføje ...»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
