Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Han er Jøde - Fjerde Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44
Hvad var det nu, jeg vilde have sagt, jo, nu har
jeg det, lige da jeg skulde til at gaa fra Kontoret,
hørte jeg, at der er kommet et Telegram, som
bragte Efterretning om nye Forfølgelser imod
Jøderne paa Korfu. De ved, jeg kan ikke
udstaa Jøderne, kunde jeg med et Pennestrøg fjærne
dem fra Tyskland, vilde det være mig en Glæde,
men de ere dog Mennesker, det er grusomt at
behandle dem saaledes.»
Meyer kastede sin Cigar og rejste sig op.
Rudolph og Doris standsede udenfor
Verandaen og lyttede.
«De ere dog Mennesker,» gentog Meyer,
saa satte han sig rolig ned igen og sagde med
en kold haard Stemme, der rent savnede det
bløde Tonefald, der ellers gav hans Ord saa let
Adgang til Hjærtet:
«Sig mig, Hr. Grosserer, hvad have egentlig
disse Jøder, der dog ere Mennesker, gjort Dem,
for at paadrage sig saa stort et Had; er det ikke
en himmelraabende Uretfærdighed at hade en hel
Nation, blot fordi de ere Jøder. Er de mindre
hæderlige end de Kristne, daarlige Borgere,
slettere Fædre og Sønner! De betale deres Skatter,
elske deres Fødeland og forsvare det i Krigstid
. . . og deres fattige falde ikke Staten til Byrde;
enhver Jøde er opdragen til fra Dreng af at staa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
