- Project Runeberg -  Haandens og Hjærnens Arbejde. Landbrug, Industri og Haandværk i Nutid og i Fremtid /
183

(1904) [MARC] [MARC] Author: Petr Kropotkin Translator: Emmy Drachmann - Tema: Business and Economy
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

183

Børnene og Fattigdom for de Voksne, og det er ikke mere
■end rimeligt, at den bliver modarbejdet med alle Midler af
Arbejderne paa de Steder i hvert Fald, hvor disse har Veiret
saa heldige at kunne opretholde deres gamle Laugsforeninger
(som f. Eks. i Solingen og Sheffield), eller hvis de ikke er
blevne helt reducerede ved Fattigdom og Nød (som f. Eks. i
Jura). Under en fornuftigere Samfundsordning vilde Fabriken
imidlertid ikke støde paa den Slags Hindringer, thi den vilde
da blive en Vinding for Landsbyen. Man mærker da ogsaa
allerede i enkelte Landkommuner Tegn paa en Bevægelse i
den Retning.

De moralske og fysiske Fordele, Mennesket vilde have af
at dele sit Arbejde mellem Marken og Værkstedet, er
tydelige nok; men Vanskeligheden ligger i, at de moderne
Industrier nødvendigt maa centraliseres, siger man! Ikke alene i
Politiken, ogsaa i Industrien findes der saa mange Beundrere
af Centralisation! Der trænges paa begge Felter til en
grundig Revision af dette Centralisations-Ideal. Hvis vi
undersøger de moderne Industrier, opdager vi snart, at et
Samarbejde af hundrede, ja tusinde Arbejdere paa ét Sted for
nogles Vedkommende er en nødvendig Betingelse for at de kan
eksistere. De store Jærnværker og Bjærgværksforetagender
kommer ubetinget ind under denne Kategori, Oceandampere
kan ikke bygges i Landsbyfabriker. Men mange af vore
store Fabriker er ikke andet end en Sammenhobning af flere
forskellige Industrigrene, samlet under én fælles Ledelse,
medens mange andre kun er en Sammenhobning af hundrede
Eksemplarer af en og samme Maskine. Dette er f. Eks.
Tilfaldet med de moderne kæmpemæssige Spinderier og
Væverier. Da Fabriken er et absolut Privatforetagende, har Ejeren
sin Fordel af at samle alle de forskellige Brancher af en
bestemt Industri under sin Ledelse; paa den Maade samles
Gevinsten ved Raamaterialets sukcessive Omdannelse paa én
Haand. Og naar flere tusinde Maskinvæve er samlede i én

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:02:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/handhjarne/0201.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free