- Project Runeberg -  Haandens og Hjærnens Arbejde. Landbrug, Industri og Haandværk i Nutid og i Fremtid /
122

(1904) [MARC] [MARC] Author: Petr Kropotkin Translator: Emmy Drachmann - Tema: Business and Economy
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

122

Som Regel har Gartnerne paa Guernsey og Jersey kun
tre Afgrøder om Aaret i deres Væksthuse. De begynder f.
Eks. i December med at lægge Kartofler, Huset bliver
selvfølgelig ikke opvarmet; kun naar det er meget stærk Frost,
fyres der om Nætterne, og i April og Maj vil Kartoflerne
være modne, altsaa før Frilandshøsten begynder. Efter
Kartoflerne plantes der Tomater; de er modne ved Sommerens
Slutning. Ærter, Radiser, Salat og andre mindre Urter
dyrkes som Mellemfrugt. Eller man begynder i November med
Meloner, som da vil være modne i April. Derefter kommer
Tomater, enten i Rækker eller dyrket som Vinstokke, og i
Oktober høstes de sidste Tomater. Saa følger Bønnerne, der
skal være modne til Jul. Jeg behøver vel næppe at sige, at
hver Gartner har sin specielle Fremgangsmaade, og det
afhænger ene og alene af hans Dygtighed og Paapasselighed,
hvor meget han faar af de forskellige Slags Mellemfrugter.
Disse sidste begynder at faa større og større Betydning, og
man kan allerede nu forudse, at Tilhængere af Kultur under
Glas bliver nødsaget til at benytte sig af de franske
Handelsgartneres Metoder, det vil sige sørge for at faa Afgrøder fem,
seks Gange om Aaret, i de Tilfælde i hvert Fald hvor dette
kan gennemføres uden at skade Produktionens nuværende
udmærkede Kvalitet.

Hele denne Industri er af ny Oprindelse. Man ser endnu,
hvorledes dens Metoder er i Færd med at forme sig. Ikke
desmindre kan allerede Eksporten fra Guernsey angives med
ret anselige Tal. For nogle faa Aar siden lød disse saaledes:
502 Tons Druer til en Værdi af £ 37,500, beregnet efter en
Gennemsnitspris af 9 d. Pundet, 1000 Tons Tomater til en
Værdi af £ 30,000, tidlige Kartofler (hovedsagelig Frilands)
for £ 20,000, Radiser og Grønkaal for £ 9250, afskaarne
Blomster for £ 3000, Svampe for £ 200, Totalsummen
£ 99,950. Til dette Tal maa atter føjes Værdien af det, der
bruges i Privathusene og paa Hotellerne; der kommer aar-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:02:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/handhjarne/0140.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free