Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 47 —
andre likesaa forgjængelige, men aldrig vender personlig tilbake.
Det som er blivende eller relativt evig i de virkelige mennesker, er
kjendsgjerningen menneskeheten, som gaar frem i en uavladelig
utvikling, altid rikere, fra en generation til en anden. Jeg sier relativt
evig, for naar vor planet engang er gaat tilgrunde — og den maa
før eller senere forgaa, idet alt som har en begyndelse nødvendigvis
maa ha en ende — naar engang vor planet er opløst, for uten tvil
at tjene som bestanddel til en nydannelse i universets system, som
alene er virkelig evig, hvem vet hvad der da vil bli av hele vor
menneskelige utvikling ? Allikevel, da tidspunktet for denne
opløsning ligger umaadelig langt borte fra os, kan vi vel betragte
menneskeheten som evig, i forhold til menneskets saa korte liv. Men
selve denne kjendsgjerning, den fremadskridende menneskehet, er
bare virkelig og levende forsaavidt som den aabenbarer sig og
virkeliggjøres til bestemte tider, paa bestemte steder, i virkelig levende
mennesker, og ikke i sin almindelighet idé.
Den almindelige idé er altid en abstraktion, og netop derved
paa en maate en ophævelse av det virkelige liv. I «Tillægget» har
jeg paavist denne eiendommelighet ved den menneskelige tanke,
og følgelig ogsaa ved videnskapen., at de ikke kan gripe og betegne
de virkelige kjendsgjerninger anderledes end ved deres almindelige
mening’, deres almindelige forhold, deres almindelige love; kortsagt
det som er blivende i deres uavbrutte omdannelser, men aldrig
deres materielle, individuelle side, som saa at si banker av
virkelighet og liv, men netop derved er flygtig og ugripeiig.
Videnskapen forstaar tanken om virkeligheten, men ikke virkeligheten
selv, tanken om livet, ikke livet. Se det er dens begrænsning, dens
eneste uoverstigelige begrænsning, fordi den er bygget paa selve
den menneskelige tankes natur, som er videnskapens eneste
redskap.
Paa denne natur grunder sig videnskapens übestridelige
rettigheter og dens store opgave, men ogsaa dens nødvendige
van-magt og endog dens skadelige virkning, hver gang den ved
officielle autoriserte repræsentanter anmasser sig retten til at styre
livet. Videnskapens opgave er denne: at paavise de almindelige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
