Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
344
om min LEdetmodiglied, havde paa egen Haand vovet
at henvende sig til mig for at hjelpe sin Mand nd af
hatts Pengcforlegenhed. Den troskpldige Ægtemand
omfavnede hende med Glædestaarer og henvendte sig
til mig med Taksigelser, og Cathinka loe med ett listig
Mine; men jeg var sæt-dig at krybe ned i Jorden af
Skamfuldhed, og da den skikfelige Mand kom til mig
for at hente Pengene, maatte Enhver, der havde været
tilstede ved vor Sammenkomst, have troet, at det var
mig soin var den ydmyge Skyldner, en Mening, der
vioselig var altfor sand. Efter den omtalte Aften lod
jeg alle de mange Billetter, som jeg sit fra Cathittka,
ocere som døde og magtesese· Jeg saae hende aldrig mere,
eett Gang undtagen, da jeg ikke ude-i Uhofiigbed kunde
nndslaae mig for at staae Fadder til hendes forj·te Sen,
en Handling, hvorved jeg var tilmode, som om jeg
stod aabenbar Skrifte i Kirken.
To Aar efter denne Begivenhed erfarede jeg, at
C lara var med sin Mand i London, hvor han skulde
modtage en betydelig Arv efter sin Moder, som var
død. Den slette Rolle, jeg havde spillet ved vor sidste
Sammenkomst i Pavillonen, da jeg i min Hastighed
bar mig ad som en Afsindig, og den Omstændighed, at
saa ofte som jeg end gjentog dentte Seene i min Hukonp
melse, jeg dog ikke var istand til at gjøre mig selv
Regnskab for de Ord, jeg havde sagt, fornroligede mig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
