Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
292
lig eralteret Tilstand gik jeg med Joscplias varme,
blode Arm i min. Det hos hende, som ikke lignede
Clara, var Oinene og et vist hæftigt Udtryk i disse-
Det Halvntorke, hvori vi vandrede , skjulte mig denne
Ulighed; heller ikke Stemmen var den samme, men
syntes mig det ved vor lpviskende Samtale. Mandens
skjomie Træk, de hvide Tænder, lvste mig imøde, de
smaa Fødder floi lydlost over det knækkende Sand, Oran-
geblomsten duftede, og jeg veed ikke , gjennem hvilken
Sammenslyngen as Ord vi kom til at verle forelskede
Yttringer, udett at jeg dog egenlig gjorde nogen Kjær-
ligheds-Crklcering; men da vi et Oielslik heendelsesviis
befandt os allelie under nogle tatstaaende Træet-, kastede
Josepha sig om min Hals, omslyngede og kyssede
mig. For forste- Gang folte jeg mig Pen uskyldig Skjort-
beds Arme. Jeg var soin ude af mig selv, og med
faa og flygtige Ord astalte vi , at jeg hver Nttt skulde
ndfinde mig udenfor hendes Vindue i Onklens Palads
fi Colle, hvor jeg ved Hjelp af en paa Muren værende
Cspalier kunde naae saa don, at vi uforstyrret kunde
tale sammen.
Da jeg næste Dag i en mindre eraltcret Stemning
lod den forrige Naks Tildragelser gaae forbi min Sjæl,
advarede min gode Engel mig, og jeg besluttede at sor-
jage den Ordin, som blandede Josepbas skjønne Billede
med det, som jeg dog allene elskede. Men uden Afsked
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
