Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
282
Dame, der sad bag ved hans Stol og mere i Skjul.
Clam havde ikke vendt sine Oiiie til Forsamlingen om-
kring hende. Nu saae hun sig om, og med Henrpkkelse
bemærkede jeg , at hendes Blik hviilte paa mig, at hun
gjenkjendte mig. Hiiit redmede, smilede og besvare-de
min Erbodige Hilsett med usigelig Vilde. Vore Bitte
modtes flere Gange, jeg var beruset af min Lykke,
men desværre varede deri ikke længe-
Ceremonien var tilende, C lara fjernede sig, som
hent var kommen, ved sni Faders Haand. Jeg blev
siddende i en Labyrinth af Tanker, hvorfra jeg ikke
kunde finde ud. Jeg vaagnede as min lespredthed ved
Synet af en hoi Geistlig, der gik mig tcet forbi , fulgt
af et Par andre Praelater af ringere Grad. Den
Fornemste var en gammel Mand, hvis ædle, ærværdige
Figur i den prcegtige Ordensdragt maatte indgyde en
Uvilkaarlig Ærbødighed Jeg bøiede mig dybt for ham,
og da jeg i det Samme vilde fjerne mig, stod han atter
ligefor mig, holdende ved Haanden en ung Pige, ved
. hvis Syn jeg foer sammen, thi ved det sorste flygtige
Blik syntes mig, at det var Clara. To Søstre kunne
ikke have større Lighed end disse To, for hinanden fremmede
og fjerne. Den skjønne, prcegtigt klædte unge Dame
feestede sine glimrende Øine paa mig, soin om ogsaa
hun i min Personlighed gjenkjendte en kjær Lighed. Det
Hele varede kun et Øieblik; hun forsvandt ved Pkcelatens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
