Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. I Kordillerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
71
Grants og de to Matrosers Befrielse af deres haarde
Slaveri. Disse Tanker fløj ham igjennem Hovedet,
men saa vendte hans slemme Anelser kun forstærkede
tilbage.
Engang trode han i det Fjerne at høre en dump,«
truende Larm, ligesom en rullende Torden, der ikke kom
fra oven. Det kunde kun hidrøre fra et Uvejr, der brød
løs nogle Tusinde Fod lavere nede i Bjergene-; Glenar-
van gik nd for at komme paa det Rene med, hvad
det var.
» Maanen var just ifærd med at staa op. Luften
var klar og rolig; ikke en Sky at ojne, hverken paa
Himlen eller nede i Dalen. Hist og her et svagt Gjen-
skin af Flammerne fra Antnco. Jntet Uvejr, intet Lyn;
Himlen var oversaaet med talløse blinkende Stjerner.
Og dog vedblev Larmen; den syntes at komme nærmere
og nærmere tvers over Andeskjæden. Glenarvan gik ind
iHytten igjen med uformindsket Uro; han spurgte stadig
sig selv om Sammenhængen imellem Larmen og Gnana-
eoernes rædselsslagne Flugt. Klokken var to om Mor-
genen. Trods sin Uro, vilde han ikke vække fine Kamme-
rater, som efter Dagens haarde Anstrengelser var faldne
i en dyb, fast Søvn; tilsidst fik Trætheden og Søvnen
ogsaa Bugt med ham.
Men pludselig foer han i Vejret, skræmmet op af
en forfærdelig Larm. Det var en bedovende Buldren,
nærmest som af utallige, henover en Stenbro rullende
Munitionskarrer. Pludselig følte han Jorden vakle under
sig. Han saae Hytten ryste og give efter i sine Sammen-
føjninger.
—— Staa op! raabte han til sine Kammerater.
Disse blev i samme Øjeblik, de slog Ojnene op,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
