Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ULLENSVANG KIRKE
Ullensvang- oprindelige Navn var Ullinsvang eller Ullinsvangr.
Navnets første Led antas at være det gamle Gudenavn Ullr eller
Uller, hvorav Ullin muligens er en Sideform. En Bekræftelse herpaa
har man fundet i en paa Prestegaardens Grund liggende Sten, som
kaldes „Ullaberstein", hvis Navn tydeligvis er avledet av Gudenavnet
Ullr. I fordums Dager var denne Sten Jonsokaften Møtested for
Almuen, som der med Blomster og Baand pyntet en liten Pike til
„Jon-sokbrud".
I Middelalderen utgjorde hver av Kirkene i Hardanger et eget
Sogn. Ved Reformationen skedde der heri Forandring, idet
Ullensvang og Odda blev forent likervis som Kinservik, Graven og Ulvik.
Dette Forhold vedvarte indtil 1608, da Ullensvang og Odda lagdes
under Kinservik, hvorfra Graven og Ulvik utskiltes. I over 250 Aar
hørte nu Ullensvang under Kinservik, men ved kongelig Resolution
av 6te mars 1869 blev det ophøiet til Hovedsogn.
Ullensvangs vakre Kirke har en idyllisk Beliggenhet paa et løvrikt
og malerisk Nes, som strækker sig ut i Sørfjorden. Den er en
langskibet og spidsbuet Stenkirke i tidlig engelsk Gotik. Dens Alder ser
man sig ikke istand til nøiagtig at angi, men dens Opførelsestid
falder inden 1309, antagelig over Midten av det 13de Aarhundrede.
At den eksisterte i 1309 vet man av et Par Brever i Diplomatarium
Norvegicum, hvor Ullensvang nævnes. Da begge Brever har sin
Interesse som Tidsbilleder, skal de her kortelig omtales. I det ene
paa-lægger Biskop Arne Fru Ragna Marteinsdatter av Jastad at avlægge
Kyskhetsløfte inden Jul. I det andet avsætter samme Biskop Presten
Bernhard i Ullensvang fra hans Embede, fordi han trods Forbudet
har beholdt sin Frille hos sig. I Slutningen av Brevet blev rigtignok
Presten gjenindsat i sit Embede, da han sees at ha rettet for sig.
Vældig tykke er Kirkens Murer, hvad der har sat den istand til
at trodse ikke alene Tidens Tand, men ogsaa de rædselsfulde
Orkaner, som fra Tid til anden hjemsøker Ullensvang. Samtidig røber
Kirkens Opførelse megen kunstnerisk Forstaaelse. Hjørner og
Vindus-indfatninger er av huggen Klæbersten. Av særlig Virkning er det
store Korvindu og den stilfulde Vestportal, som er et fint
Stenhugger-arbeide i Spidsbuestil og med 3 Søiler med Løvverk paa hver Side.
Paa den ytre Korvegg er anbragt 3 Hoder med eiendommelige Luer.
Efter Sagnet skal de forestille Kirkens Bygmester og hans to Sønner.
Ullensvang Kirke har til alle Tider været anset som et vakkert
Bygverk. I 1686 omtales den som en skjøn muret Kirke, „vel
condi-tioneret uden og inden". Av et gammelt Pergamentsbrev fra 1380
kan det sees, at den oprindelig hadde et Taarn, som den dog senere
149
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
