Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Missionens Blomstring (1765—92)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
119
Derimod fandt han Støtte i sit Forlangende om flere
Medhjælpere. Rachtew, der 1768 skulde have været til
Frederikshaab, men som han maatte holde tilbage, da Hed-
ningerne strømmede til Kolonien, fik han saaledes Lov til
at beholde. Det blev ogsaa nødvendigt, og der blev Brug
for flere end ham1
.
Paa sin Sommerrejse 1769 havde Thorhallesen mær-
ket, at Befolkningen paa K’ilångait „vare begiærlige ef-
ter Underviisning,“ og alleredle om Efteraaret sendte de
Bud efter en Lærer, „da de alle vil omvende sig.“ En
Del kom ogsaa til Godthaab og døbtes, men de kunde
ikke blive der for ikke at overbefolke Kolonistedet. Og
da d|er nu var Fare for, at Hernhuterne kunde drage
baade K’ilångak’erne og Pisugfik’erne til sig, bestemte
han sig til at oprette Kateketmissioner begge Steder.
Paa Pisugfik virkede Rachtew (fra 1769) og paa K’i-
långait en anden dansk Kateket Johs. Andersen (fra
1771). Det var besværlige og ensomme Poster, de stod paa,
og de havde kun tarvelige Huse og til Tider meget knapt
med Føden, men de holdt begge tappert ud i mange Aar
og gjorde eL udmærket Arbejde. Rachtew, der „har en stor
Færdighed i Sproget, er utrættelig i at underviise og ag-
ter ingen Møye og Besværlighed,“ vandt Befolkningen i
den Grad, at der snart ikke var en eneste udøbt tilbage.
Da han kom dertil 17. Oktober 1769, stod en Mængde
Mennesker i Begreb med at rejse til Ny Hernhut, men han
fik dem ombestemt, og i Marts 1770 blev „50 tilforn vilde
Grene indpodede i det sande Olie-Træe“. Daaben foregik
paa selve Stedet. Saa snart der blev aabent Vand, trop-
pede de hernhutiske Grønlændere op og søgte paany „at
afvende deres Landsmænds Sind fra den sunde Lærdom
til Griller, Menniskens Bud og urimelig Phantasie“, men
det lykkedes ham at modarbejde deres Indflydelse. 1775
bestod Menigheden her af over 100, var økonomisk vel-
situeret og „i Henseende til Kundskab den bedste af alle“
i Distriktet. Da Thorhallesen besøgte den for sidste Gang,
viste de „baade med Ord og Giærning en saa alvorlig Er-
kiendtlighed, at jeg aldrig uden Glæde tænker paa dem.“
Andersen forberedte trods „utroelige Trækker“ fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
