Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Missionen i Nordgrønland (1734—65)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
64
Uagtet Missionen maatte tages op s aa godt som fra nyt, idet
næppe 20 døbte var tilbage, og ovenikøbet næsten alle
Beboerne var flygtet fra Pladserne ved Isfjorden, vovede
Missionærerne dog at tage Arbejdet op der, idet Egede
flyttede til Jajkobshavn, hvor nu omsider et lille Mis-
s ionshus var rejst ved Kolonien, og Bloch opførte del
1752 paany udsendte Hus 5—6 Kilometer Syd for Isfjorden
ved Claushavn. Og mod Forventning „forsamlede sig til
os mod Høsten en stoer Mængde fra alle Kanter“. 3 Huse
rejste sig ved Siden af Missionshuset, men den største
Del boede et Stykke derfra, hvorfor Missionær og Kate-
keter daglig gik til dem og underviste i det største af de
derværende Huse1
. Allerede første Vinter kunde der døbes
35. Arbejdet blev stedse større og Høsten rig. Da Bloch
1754 forlod Grønland, var der ved Claushavn 74 døbte og
en stor Mængde Katekumener, og mange af de omboende
„havde faaet Underviisning og til Deels virkelig Overbe-
viisning af Guds Ord“. Ved Jakobshavn døbtes 11 i 1753;
„Gemytterne der ved Stedet ere endnu ikke saa dispone-
rede, at noget med synderlig Frugt kand foretages med
dem“, bemærkede Hans Egede i den Anledning, men
Peder Egede kunde dog aarlig døbe en halv Snes Men-
nesker, ældre og yngre, og havde ligeledes mange Kate-
kumener. Han siger nok, at det var smaat med Kund-
skabstilegnelsen hos mange af Idem, men det gjorde jo
ikke saa meget, naar blot Livet var der, og det synes
det at have været.
Bloch havde i rigtig Erkendelse af den Værdi, som
fuld Færdighed i Sproget, fuld Fortrolighed med Folkets
Tankegang og fuld Tilpasning til Landets Klima og Leve-
maade havde for Arbejdet, men soin Missionærerne, der
aldrig kom helt unge til Landet, havde ondt ved at tilegne
sig, foreslaaet Udsendelse af flere ganske imge Menne-
sker, som kunde dannes til Kateketer og eventuelt Mis-
sioiiærer. Et Par enkelte var opsendt tidligere, men 1751
1
„I Indgangen ligge daglig meere end 30 bidske Hunde, Grøn-
lænderne tilhørende, giennem hvilke Missionairen skal hazar-
dere sit Ansigt, naar han næs-grus paa Hænder og Fødder
maae krybe igiennem den lange og urene Grav for at komme
ind i Hytten“. (Miss. Borch 1757).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
