Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
470
DRONNINGENS VAGTMESTER.
»1 ærgrer Eder derover,« gjentog han overrasket, »og hvorfor?«
»Derpaa vil jeg svare Hendes Naade Dronningen, hvis hun spørger mig
derom.«
»Gaa, Vagtmester!« sagde Kørbitz, men i en langt blidere Tone end hidtil.
»I skuffer mig, I har jo været Kai Lykkes Fortrolige og hans Ven.«
»Naadige Herre!« svarede Ib med et frimodigt Smil, »siden 1 har glemt, at
jeg engang har været eders Ven, hvorfor skulde jeg da ikke ogsaa kunne glemme,
at jeg har være Kai Lykkes?«
Kørbitz betænkte sig nogle Øjeblikke. Den listige Vagtmester var saa logisk
i sine Ytringer.
»Men 1 tager fejl, min kjære Vagtmester! Jeg har ikke glemt det, og til Bevis
derpaa skal jeg skaffe Eder den Audiens, I ønsker, hvis I blot vil tilstaa, om I har
noget at forebringe Hendes Majestæt angaaende Kai Lykke.«
»Nej, naadige Herre! det kan jeg ikke. Hendes Naade tillod mig for to Timer
siden at vende mig til hende selv angaaende mit Ærinde, og derfor bør jeg ikke med-
dele det til nogen Anden.«
»Godt!« sagde Kørbitz. »Vent da her til jeg kommer tilbage.«
Med disse Ord gik han ind i et Sideværelse. Ib benyttede den Tid, han var
alene, til at træde et Skridt til Siden hen foran Spejlet. Han rettede paa sin Uniform
og glattede sit Haar saaledes, at det efter den afdøde Konges Mode fuldkomment
skjulte Panden. Straks efter aabnedes Døren, Kørbitz gjorde et Tegn, at han skulde
træde ind. Vagtmesteren befandt sig foran Dronningen.
»Altsaa, min gode Vagtmester!« sagde Dronningen, »det er da en Sag om
Liv og Død, som vi have at afhandle med hinanden.«
»Sig om Livet, Eders høje Naade!« svarede Ib, »siden det kun beroer paa
Eder at skjænke det og med det samme at bevare Eder selv den bedste Klinge, som
findes indenfor disse Volde.«
»Om hvem taler I?«
»Om en Mand, der altid plejer at betale den Velgjerning dobbelt, som han
modtager.«
»Saa ligner han jo Eder.«
»Aa nej, Eders Naade! tværtimod, af ham har jeg lært den Smule, jeg veed,
og han overgaar mig i alt, næsten ogsaa i min Hengivenhed for Eder.«
»Men 1 har endnu ikke nævnet mig denne Mands Navn.«
»Det er Gjøngehøvdingen, Svend Povlsen.«
»Ah, den høje, smukke Mand, som kom til os paa Jungshoved. — Jeg
erindrer ham.«
Ib havde aldrig lagt Mærke til Svends Skjønhed, men siden denne Egen-
skab, der var den sidste i hans Mening, syntes at være den første i Dronningens,
bekræftede han hendes Spørgsmaal. Derefter fortalte han paa sin Maade, hvorledes
Svend havde lært Karen Kaas at kjende, Toget til Høfdingsgaard og Flugten fra
Gjørsløv. Han oplyste Dronningen om alt, hvad Svend havde betroet ham om det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
