Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XX. Det sidste store Opbrud
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GENNEM ASIENS ÆVENTYRLANDE 183
skulde tillige bringe med sig til Tscharchlik en Mongol, som havde
været i Lhassa og var det tibetanske Sprog mægtig.
Medens begge Kosakkerne foretog denne Tur til Kara-schahr,
traf jeg de sidste Forberedelser til Afrejsen. Ganske vist havde jeg
en meget stor Karavane til Raadighed, men unødvendige Byrder
vilde jeg dog ikke slæbe med mig over Bjergene. Til hvad Nytte
skulde vi medtage alle de indsamlede Skeletter og Skind, alle Mine-
ralierne og de svære Træstykker fra Løu-lan? Disse Samlingers
Transport udkrævede otte Kameler, som altsaa i ni Maaneder næsten
daglig skulde belæsses og atter befries for deres Byrder, medens
der atter skulde andre til for at bære deres Proviant. Jeg beslut-
tede derfor at sende det hele ad den store Karavanevej over Aksu
til Kaschgar. Blandt Muhamedanerne var der kun én, som jeg
kunde betro en saa vigtig Opgave, nemlig Islam Bey. Ganske vist
faldt det mig svært at skilles fra ham, men det Program, der var
lagt for ham, forsonede os begge med Skilsmissen. Han skulde
bringe Samlingerne til Generalkonsul Petrowski i Kaschgar og der-
paa tage sig fem Maaneders Permission for at kunne besøge sin
Kone og sine Børn i Osch. Derpaa skulde han vende tilbage til
Kaschgar for åt afhente min Post og mine Pengeforstærkninger, be-
give sig til Laddak og der afvente min Ankomst. Den gamle Fai-
sullah, som efter alle sine Strabadser trængte til Hvile, skulde følge
med ham til Kaschgar.,
En særlig vigtig Kommission, som ogsaa blev betroet Islam Bey,
var, at besørge min omfangsrige Korrespondance til Kaschgar. Det
vigtigste Brev var bestemt til Indiens Vicekonge, Lord Curzon, hvem
jeg anmodede om et Laan paa nogle Tusind Rupier (en Rupie —
11/, Kr.). Jeg berørte ogsaa Muligheden af et kort Besøg i Indien,
og bad om Tilladelse til at maatte medtage en af Kosakkerne. Vice-
kongens elskværdige Svar, som jeg modtog ved min Ankomst til
Laddak, vil blive omtalt i et senere Kapitel.
Den 5. Maj forlod Islam Bey vort Hovedkvarter for at drage
mod Nord med otte Kameler, nogle Heste og et Par Tjenere.
Faa Dage efter var Hovedkaravanen rejsefærdig. Alle Byrderne,
syer 80 i Tallet, var lagt i Række i den snævre Gade foran Ind-
gangsporten og blev nu, saa hurtig det lod sig gøre, anbragt paa
Dyrenes Ryg. Det var en mægtig Karavane, den største som no-
gensinde under en Europæers Ledelse ceg med fredelige Hensigter
har sat Kursen mod det indre Tibet. Den drog afsted i forskellige
Afdelinger for at tage Opstilling foran »Yamen«, hvor den kinesi-
ske »Amban« eller Distriktsforstander residerede. Forreste Afdeling
bar mine Kasser, derpaa kom Folkenes Sager, Teltene, Baaden og
Ballerne med Pelse og Filttæpper, derefter de forskellige Proviant-
kolonner, hver Afdeling under sin Fører.
Da de sidste Kameler havde rejst sig med deres Byrder, satte
hele Toget sig i Gang. To af Kamelføllene fulgte frivillig Mødrene,
som ængstelig holdt Øje med dem. Det yngste Føl derimod, som
N > 4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
