Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
rakter er jo udtrykkelig bestemt som egoistisk og
sympathetisk Tungsind.
Det bør da fastholdes, at det er en ren
Digterbegeistring, som ligger bagved Afhandlingen
om Ægteskabet i «Enten-Eller», og Kierkegaard
har godt kunnet tænke paa den, da han lod sin
Æsthetiker nedskrive dette Diapsalma:
«Forgjæves strider jeg imod. Min Fod glider.
Mit Liv bliver dog en Digter-Existens .....
Jeg kan skildre Haabet saa levende, at enhver
haabende Individualitet vil vedkjende sig min
Skildring; og dog er den et Falsum; thi medens
jeg skildrer det, tænker jeg paa Erindringen.
Et lykkeligt Ægteskab havde været hans
Haab, og vil man her indsætte mere betegnende
Ord end Haab og Erindring, saa kunde Æsthetikeren
have sagt: «Jeg kan skildre Ægteskabet
saa levende, at en lykkelig Ægtemand
vilde vedkjende sig min Skildring, og dog er den
et Falsum, thi medens jeg skildrer det, tænker
jeg paa Coelibatet.» Tanken paa dette ligger
bagved, det viser sig tilfulde paa Afhandlingens
sidste Sider, hvor den direkte bryder igjennem,
det kunde man desuden sige sig selv, naar man
kjender Kierkegaards Lære om de tre Existenssfærer.
Der gives, lærer han, [1] tre Existenssfærer,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
