- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Syvende Bind /
703

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Hermann Sudermann (født 1857)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Hermann Sudermann
703

knapt og tiltalende afslører sig for Læseren, da hun
bekender for Willy: «0g hør nu efter: Fra fem har
jeg modtaget Kær-lighedsbreve, og til to af dem har
jeg skrevet Svar. Tre har kysset mig og En har jeg
kysset igen.»

Og endelig er Clårchen henrivende karakteriseret i den
barnlige Samtale med Kramer om Genier og om den Lykke,
disse gør hos Kvinder: Jeg har en Gang læst et Digt
. . . hvori saadan en Mand blev skildret. . . Deri
forekom det Vers: «Med Panden bleg af Kvinders Kys»
. . . Saadan en bleg Pande, er det ikke henrivende
skønt?

Af Sudermann, som har forstaaet at frembringe
saa stort et Antal af Skikkelser, og fremkalde
saa mange forskellige Stemninger, tør man i
Fremtiden haabe Værker, som er fri ,for al Slags
Følsomhed og Formanelyst. Hans Begavelse, der forener
Iagttagelsesevne og Opfindsomhed, bliver ikke støttet
af nogen sikker, aristokratisk Smag. Men det er ikke
umuligt, at hans Selvkritik i Fremtiden kan udvikle
sig til Finhed. Hauptmann og han er de to betydeligste
dramatiske Talenter i det yngste Tyskland. Den første
er simplere og inderligere anlagt og gaar sikrere
sin Gang, Sudermann har flere Farver paa sin Palet
og giver sine Malerier en vis festlig Glans.

2

Med Skuespillet Hjemmet havde Sudermann et stort og
velfortjent Sceneheld. Stykket er virkningsfuldt,
næsten uden Smagløshed og ganske frit for
Bravmands-Moraliseren. Dette betyder for saa vidt et
utvivlsomt Fremskridt.

Sudermann bliver her indenfor Rammen af de
Familieforhold, han med Forkærlighed behandler. Ogsaa
her opnaar han ved en skarp Modsætning mellem
Forældrehusets Pligtlære og det voksne Barns
Livsretning en stærk, grel Effekt. En uover-skridelig
Kløft skiller her Datterens Livsanskuelse, som
i Ære og i Sodomas Ende Sønnens, fra Forældrenes
Idékres. Og behændigt bliver Sammenstødet hidført,
med fast Haand Uensartet-heden drevet til det Yderste,
idet den fritlevende Datters Virtuosvæsen preller
tilbage fra den gamle Faders stive Æresbegreber.

I Handlingens Forhistorie har Sudermann for at faa
Stenen til at rulle ikke skyet at anføre et og andet
ret Usandsynligt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:15:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/7/0707.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free