Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Hermann Sudermann (født 1857)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hermann Sudermann
701
serveløjtnantens er uden nogensomhelst Earikeren
sikkert truffet med ganske faa Streger og bidende
sand. Overfor denne Skikkelse har Sudermann forstaaet
uden direkte Tilkendegivelse at lade sin personlige
Mening skinne igennem. Saaledes naar Leo-nore siger:
«Har De nogensinde været i den Stilling at maatte
bryde en Lanse for en forkætret Anskuelse, som
De selv i Deres Indre maatte anerkende for sand?»
og naar Lothar (harmfuld) svarer: «Hvor kan De tro
det? Den Slags Anskuelser har jeg ikke.»
Sodomas Ende er som Titlen antyder mere
moraliserende. Medens Ære saa kraftigt som vel
muligt hævder de moralske Idealers Relativitet
(rigtignok for i en henkastet Replik ret doktrinært at
opstille Pligtbegrebet som ubetinget) er Digteren i
Sodomas Ende Lastens og Letfærdighedens ubønhørlige
Dommer. Des mere komisk var derfor i Parentes
Politiforbudet mod dette Stykke som usædeligt.
For nogle Aar siden har Julius Hart i et vel keitet
Drama Sumpen fremstillet en ung Malers Ødelæggelse
ved Kvinder, særlig ved en bestemt Kvinde. Sudermann
synes i sit beslægtede, men langt farverigere
Skuespil fuldt gennemtrængt af den Overbevisning,
at gode Sæder og en regelmæssig Livsførelse er den
sande Frelse for Kunstneren. Hvor Wilry forsvarer
den modsatte Anskuelse, lader han ham udtale sig i
drengeagtige Genifraser, saaledes at Riemann med sin
simple, ærbare Spidsborgermoral altid faar ubetinget
Ret overfor ham. Der turde dog være Et og Andet at
bemærke om det Spørgsmaal endnu.
I Sudermanns Fortælling Mønstersønnen findes et
Par Motiver, som vender tilbage i Sodomas Ende,
og i hvilke Spiren til Stykket forniodenlig er at
tinde, Motivet, at den med Ligegyldighed behandlede
Elskerinde har ventet to Timer i Sneen, og Udkastet
til Adahs Besøg hos Willys strenge Moder. Kun er det
altsam-men i Stykket bedre og sandere fremstillet. Fru
Janikow siger: «Kære Frue! jeg tror, min Søn har en
Elskerinde!» Adah svarer hertil mesterligt: «Naa,
saa overlad De hende til hendes Skæbne ... en Grund
mere til at gifte ham bort.» Og da Moderen opdager,
at Adah selv er denne Elskerinde, har den unge Kvinde
denne lige saa fine som sande Replik: «Han gør sig
fri, og jeg kan ikke mere holde paa ham . . . Der er
intet Andet for mig at gøre end at ... se ham lykkelig
med en Anden.» Hun vilde have sagt «dele ham med en
Anden*, men erstatter i rette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
