- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Syvende Bind /
698

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Hermann Sudermann (født 1857)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

698 Hermann
Sudermann

delse af Publikum og af en Del af Kritiken og som om
den aabne eller skjulte Opposition imod ham hidrører
fra en Gruppe, der ikke staar ham meget fjernt i
kunstneriske Synsmaader^ men som føler sig adskilt
fra ham ved en bestemtere Formulering af de samme
Grundsætninger. Da han kun skiller sig fra Freie
Buhne’s unge Skribenter ved en ganske vist tydelig,
men ikke altid for Mængden letfattelig Afskygning,
frygter disse for, at han skal gøre deres Idealer,
som han jo ikke dyrker i al deres Renhed og Strenghed,
tilgængelige for Publikum og saaledes tage den hele
nyere literære Bevægelse til Indtægt for sig alene. De
afskyr ham derfor.

Det er umuligt for den fremmede Kritiker at
dele en saadan Uvilje. Han véd, at der indenfor
en Gruppe aldrig opstaar saa bitre Følelser mod
Nogen som mod den, der kun adskiller sig fra den
ved en Afskygning. Man har meget mere tilovers for
Modstanderen, med hvem der ikke findes et eneste
Berørings-punkt, end for den, som hverken bekæmper
eller bifalder og som overhovedet ikke for egen
Regning tager Parti.

I en af Sudermanns Novelletter Gaaseuogteren. findes
hans første Skuespils Grundtanke i følgende Ord: «Det
er langt mere Følemaadens Uensartethed end Forskel
i Rigdom, Rang og Kundskaber, som skiller de dannede
fra de uudviklede Klasser, og det i den Grad, at de
to Grupper er uden al Forstaaelse af hinandens Gøren
og Laden, ja gaar om mellem hverandre som Borgere
fra forskellige Verdener. Ve den som indbilder sig
at kunne udjævne denne Uensartethed!»

Det er denne Idé som med usædvanlig Kraft og Fantasi
er ført igennem i Ære.

Vi er vante til at se, hvorledes Forholdet mellem
Forældre og Børn indenfor den samme Klasse forstyrres
ved Striden mellem Livsanskuelserne. Gerhart
Hauptmanns Ensomme Mennesker har paany gjort gældende,
hvor umuligt det er for troende Forældre at forstaa
og vurdere en Søn med friere Anskuelser. Hos Sudermann
er det en vis Klasses moralske Følelser, som pludselig
fremtræder i grel Belysning, fordi et Medlem af denne
Klasse er gaaet over til en højere (derfor ikke bedre)
Klasses hele Opfattelsesmaade.

Ideens Nyhed stemmer overens med Udførelsens Friskhed
og slaaende Sandhed i de vigtigste Partier.

Hele Baghus-Familien: Fader, Moder, Datter
og Svigersøn^

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:15:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/7/0702.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free