- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Syvende Bind /
694

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Bebel (født 1840) og von Vollmar (født 1850)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

694 Bebel og von
Vollmar

at kende. Vi sagde hinanden imod, saa Funkerne
fløj. Hver Gang han udbrød: «Indrøm nu. at De er
slagen!» begyndte jeg paany. Ordstriden førtes fra
min Side lidenskabsløst og inderst inde paa Skrømt,
fra hans Side i fuldeste Autodidakt-Alvor og med
Dogmatikerens begejstrede Overbevisning. Ærgerlig
sluttede han en Gang en Replik med et: «De tror da
paa slet ingen Ting.» - «Aa jo!» - «Paa hvad da?»
- «Paa den menneskelige Dumhed, paa Udviklingens
Langsomhed, paa Muligheden af historisk Nedgang og
desuden paa en halv Snes højere Magter, som det er
mig umuligt saa kort at sammenfatte i en Formel. * -
Han smilede og sagde nogle forbindtlige Ord, sluttede
saa en lang Gendrivelse med Vendingen: «Tilstaa nu,
at De er fuldstændig slaaet af Marken.> - Jeg svarede:
«Naar man spiller Kort med Børn eller med Konger,
saa sørger man for at lade dem vinde. Jeg tør ikke
behandle Dem som et Barn, men jeg vil - i det Haab
at ærgre Dem lidt mere derved - behandle Dem som en
Konge, og indrømmer, at De har gendrevet mig i Et og
Alt U - Med fuldendt Elskværdighed udbrød han leende:
<Nein9 neinl nun sind Sie mir wieder iiber!-*

Bebel er som de første Kristne, der troede det
tusindaarige Rige umiddelbart forestaaende. Inden fem,
seks Aar, i ethvert Tilfælde inden Aarhundrede! gaar
til Ende, venter han det borgerlige Samfunds
fuldstændige Sammenstyrtning. Han taaler ikke,
at dette kaldes en Drøm; han er overbevist om,
at intet Menneske tænker og regner ædrueligere end
han. Hans Tankegang er denne: I dette Øjeblik staar
i Europas Hovedlande 14 Millioner Mennesker rede
til ved første Vink at nedskyde hverandre. Og det
er endda kun en ringe Del af hvad Hovedstaterne kan
mobilisere. Alene Tyskland og Frankrig stiller 9
Millioner Mand paa Benene, og saa er der Rusland,
Østerrig, Italien. Den store Krig hidfører det
store Sammenbrud. Den medfører Hungersnød i Landene
og Umuligheden af at skaffe Hærene Brød. Vaabnenes
Fuldkommenhed afstedkommer lige straks et Mandefald,
som Ingen gør sig Forestilling om; intet Land har
Hospitaler til at rumme de Saarede; ingen Hær er
i Stand til at begrave sine Døde. Saa er det, at
Befolkningerne rejser sig og for evigt gør Ende paa
den gamle Tilstand. Under Sammenstødet med Rusland
bliver Tyskland Ruslands Befrier og Velgører. Hvad
Magthaverne angaar, saa er det ganske unødvendigt at
tilføje dem

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:15:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/7/0698.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free